Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Den ugentlige helligdag og hviledag i jødedommen. Sabbat afholdes fra fredag aften til lørdag aften, og det er en af de vigtigste helligdage i jødedommen. På sabbaten er der forbud mod at arbejde, og det er med til at give dagen en særlig karakter.

På hebraisk betyder sabbat ophør og henviser til skabelsesberetningen i 1. Mosebog, som fortæller, at Gud skabte verden på seks dage og ophørte med at skabe på den syvende dag.

Arabisk "almisse". Betegner den frivillige almisse. I modsætning til dette står zakat, som er en af islams fem søjler, og som muslimer, der er i stand til det, er forpligtet til at betale.

En af de betydelige religiøse retninger i den antikke jødedom med særlig tilknytning til præsteligt-aristokratiske kredse.

Teologisk lagde saddukæerne især vægt på loven (Toraen) og kun i mindre grad på de øvrige skrifter eller "fædrenes overleveringer" (talmud). En konsekvens heraf var, at saddukæerne afviste forestillingen om de dødes opstandelse. De optræder i Det Nye Testamente ofte side om side med farisæerne som Jesu fjender. Under den romerske besættelse indtog de en klar pro-romersk holdning.

Sanskrit "en der er hæderlig", "lever ret". Titel der primært bruges om de omvandrende asketer eller hellige mænd i Indien, der kendes ved deres spartanske klædninger, lange hår og skæg. Karakteristisk for en sadhu er, at han har vendt det almindelige liv ryggen, og igennem sin spartanske livsførelse søger at nå nærmere en frigørelse fra livet (moksha). Sadhuer tilhører ikke nødvendigvis en bestemt retning inden for hinduismen. Det adskiller dem bl.a. fra swamier

1926-. "Den sande moder/fader". En af Indiens bedst kendte, nulevende guruer. Folk fra hele verden og med baggrund i forskellige trosretninger valfarter til hans ashram i Andra Pradesh for at overvære hans materialiseringer af genstande og hans fremtrylning af hellig aske, der siges at have helbredende effekt. Sai Baba-bevægelsen har flere mio. tilhængere på verdensplan.

Latin sacer, "hellig", + afledningsendelsen -al. Ordet betegner det, der har at gøre med noget helligt, det der har religiøs betydning

Et kongedømme hvor kongen, ideologisk og i rituelle roller, anskues som guddommelig eller guddommeligt udnævnt og står som formidler mellem mennesker og guder. Sakrale konger har høje præstelige funktioner og tænkes at have betydning for vegetationen og i det hele taget for trivsel og ligevægt i natur og samfund.

Hellig handling. I den kristne kirke betegnelse for rituelle handlinger der hævdes at være indstiftet af Kristus og formidler guddommelig nåde forbundet med et synligt tegn. Såvel Den Romersk-katolske som Den Ortodokse Kirke anerkender syv sakramenter (dåb, konfirmation, bod, nadver, syges salvelse, ægteskab og præstevielse), hvorimod Den Lutherske Kirke kun anerkender dåb og nadver som sakramenter.

"Den vise af Sakya-slægten". Et tilnavn til den historiske Buddha, Siddhartha Gautama

Et geografisk navn der betyder: "Den grå jord". En af de fire hovedretninger inden for tibetansk buddhisme. Den er opkaldt efter jordens farve i det centrale Tibet, hvor dens første kloster blev bygget i 1073 e.v.t.

Retningen er inspireret af den indiske tantrisme og tilbeder bodhisattvaen Manushi, der inkarnerer visdom, og som man ser lederen som manifestation af. Retningen har i dag et stort center i Seattle, USA.

Arabisk "forfædrenes efterfølgere". Islamisk reformbevægelse grundlagt i slutningen af 1800-tallet. Salafiya-bevægelsen gik ind for en tilbagevenden til den oprindelige islam, som mentes at komme til udtryk i Koranen, sunna og sharia. Bevægelsen afviste kommentarer (tafsir) og de fire islamiske retsskolers tradition og filosofi, som var kommet til senere, og som derfor ikke ansås for at repræsentere oprindelig islam. Derimod ønskede salafitter, at de oprindelige skrifter skulle gøres til genstand for en ny fortolkning (ijtihad).

Arabisk "bøn". Bønnen udgør en af islams fem søjler og udføres fem gange om dagen

Korte udsagn der priser personer og handlinger rigtige eller lykkelige i den betydning, at de anses for værdige til Guds rige eller himmelsk belønning.

I Det Gamle Testamente kendes saligprisninger fra blandt andet profetlitteraturen som modstykke til veråb over de ulykkelige eller fordømte. I Det Nye Testamente kendes ordet først og fremmest som benævnelse for de udsagn, som Jesus ifølge Matthæusevangeliet indledte bjergprædikenen med (Matthæus 5, 3-12)

Af græsk psalmós, "lovsang". Bruges både som betegnelse for den slags kultdigte, der er samlet i Salmernes Bog (undertiden benævnt Davids Salmer) i Det Gamle Testamente og senere i kristendommen for den type religiøs lyrik, som anvendes til menighedssang ved den kristne gudstjeneste.

Ca. 960-920 f.v.t. Søn af David og Batseba, konge over Israel. Først og fremmest kendt som kongen der byggede Jerusalems tempel. I traditionen er Salomo ikke mindst skildret som den vise regent, hvorfor man har tillagt ham forfatterskabet til nogle af de betydelige skrifter i den jødiske visdomslitteratur som Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog

En tilstand både i hinduisme og i buddhisme hvor man er i fuldstændig balance med sig selv og er nået til erkendelse af tingenes tilstand. Samadhi er kendetegnet ved dyb koncentration eller meditation.

I hinduisme er samadhi primært forbundet med den klassiske yoga, som man møder den hos Patanjali. Her er samadhi det sidste og højeste mål i yoga og tilstanden lige før den endelige frigørelse fra genfødslernes kredsløb.

I buddhisme betegner begrebet to forskellige meditationstilstande:

1. Stadiet lige før det ultimative mål, oplysning og nirvanatilstanden.

Blandingsbefolkning der boede i det centrale Palæstina i tiden efter Nordrigets fald i 722 f.v.t. Omkring vor tidsregnings begyndelse blev samaritanerne af jøderne opfattet som urene og mindreværdige, en holdning som Jesus vendte sig imod. En lille menighed af samaritanere findes endnu i og omkring byen Nablus i det nuværende Israel

Samerne eller lapperne, som de tidligere kaldtes, er Nordskandinaviens, Nordfinlands og det meste af Kolahalvøens oprindelige folk. Endnu i 1800-tallet eksisterede deres traditionelle religion som en selvstændig størrelse, men det er den ihærdige dansk-norske og svenske missionsindsats i løbet af 1600- og 1700-tallet, der har leveret de fleste og de vigtigste af kilderne til samisk religion. Det har betydet, at samisk religion kan studeres over en længere periode end de fleste skriftløse folks religioner.

Sanskrit "optælling", "kategorisering". En af de seks klassiske filosofiske skoler inden for hinduismen fra omkring de første årh. e.v.t. Udgangspunktet var en ny kosmologi der skulle forklare, hvordan der var sket en transformationen eller evolutionen af verden fra subtil form til konkret form. Den klassiske samkhya er kendetegnet ved at være ateistisk.

Sanskrit "genfødslernes kredsløb". Et begreb inden for hinduisme, buddhisme, sikh- og jainreligion der henviser til den vedvarende cyklus af fødsel, død og genfødsel, som man skal forsøge at frigøre sig fra. Livet anskues her som en tilstand, der indbefatter smerte, ulykke, længsel osv. og dermed står i modsætning til det, man forbinder med lykke.

Sider