Gads religionsleksikon
Overgangsriter inden for hinduismen der anskues som hellige handlinger og som en genfødsel til et nyt livsstadium, hvor man ændrer sit forhold til familien og til det omgivende samfund.
Hver samskara-ceremoni ses i ortodoks hinduisme som et stadium nærmere den endelige forløsning, moksha, men kun hvis ingen af stadierne springes over.
Der udføres samskaraer lige fra fostertilstanden, dvs. før fødslen, til efter døden, hvor man samler kremationsasken sammen og kaster den i en af de hellige floder.
Sanskrit "den evige moral/lov". Begreb som mange hinduer bruger om deres religion og som antyder, at hinduismen er alle religioners udgangspunkt
Som filosofisk begreb betegnelse for det, der bevisligt eller uimodsigeligt er virkeligt til forskel fra "det falske".
Munkefællesskabet inden for buddhisme. Sangha regnes for en af de Tre Juveler (triratna), som Gautama Buddha efterlod sig. Det er i munkefællesskabet med klostret som ramme, at man kan hellige sig den buddhistiske lære og følge den vej, som Buddha anviste, nemlig den Otteleddede Middelvej, der fører til genfødslernes ophør.
Græsk synedrion, "forsamling". Det råd af 70 eller 71 lærde jødiske mænd, der fungerede som religiøs ledelse og domstol i civilretslige sager i Jerusalem indtil det andet Tempels ødelæggelse i 70 e.v.t. Derefter flyttede rådet til Tiberias, hvor det fik betydning for udformningen af den rabbinske jødedom.
Inden for buddhisme skelner man imellem seks forskellige sanser: Syns-, høre-, lugte-, smags-, føle- og tankesansen, der alle medvirker til, at man lader sig vildlede til at tro, at verden er ubetinget virkelig, og livet er værd at begære.
Hinduismens hellige sprog som de fleste helligskrifter er skrevet på, bl.a. vedaerne, og som ethvert mantra bør fremsiges på. Det er et indoeuropæisk skriftsprog, som arierne bragte med sig, da de erobrede det nordlige Indien omkring 2000-1500 f.v.t
En islamisk sufiorden som blev grundlagt i Libyen først i 1800-tallet og siden har bredt sig til Sudan og Somalia og ned langs den østafrikanske kyst
Hinduistisk gudinde for visdom, musik og kunst. Hun forbindes ofte med skaberguden Brahma som dennes hustru. Hendes ridedyr er en svane, og hun ses ofte afbildet med et strengeinstrument og en bog i hænderne. Hun er ofte den, hinduistiske studenter beder til, inden de skal til eksamen
Navnet på den dyrepark lidt uden for byen Benares i delstaten Uttar Pradesh i Nordindien, hvor Buddha holdt sin første prædiken (Benaresprædikenen) efter sin oplysning.
Den sande Guru: I sikhreligion et andet navn for Gud, der anses for at være den eneste virkelige Guru, men som virker igennem de guruer, der er sat på jorden til at vejlede de rettroende.
Hebraisk "modstander". Den græske gengivelse af ordet er "diabolos", som ligger til grund for det danske ord djævel. Satan er i Det Gamle Testamente det ondes personifikation. Oprindelig var han Jahves hjælper eller en af Guds sønner, men i den antikke jødedom fremtræder Satan som en selvstændig modmagt til Gud, og sådan opfattes Satan også i Det Nye Testamente
Tilbedelsen af Satan. Ordet anvendes ofte som fællesbetegnelse for en række aktiviteter, som parodierer eller vandaliserer kristne værdier og ideer, og som hævdes udført med henblik på at dyrke Satan som "det onde" og/eller som personlig guddom.
Sanskrit "virkelig", "sand", "god" eller "dydig". Begrebet bliver brugt i forbindelse med enkebrænding og er et prædikat, man giver enken, der viser sin hengivenhed over for sin afdøde mand ved at lade sig brænde op sammen med ham i hans kremationsild.
Enkebrænding blev officielt gjort forbudt i Indien af englænderne i 1829, men forekommer dog stadig. Især i delstaten Rajasthan hvor en enke nærmest tilbedes som en guddom, hvis hun udfører handlingen, og mister status, hvis hun ikke gør.
En karnevalslignende romersk fest der fejredes 17. december med optog ledet af en "konge", oftest en person af lav stand, der i dagens anledning fik titlen konge. I det hele taget vendtes der op og ned på alt ved denne fest: Slaver blev betjent af deres herrer, alt under løjer og munterhed. Ideen i fester af denne type synes at være, at den gammelkendte orden skal genopstå fornyet af festens kaos
1856-1913. Schweizisk sprogforsker (lingvist) hvis teorier om sproglige tegnsystemer er grundlæggende for såvel semiotikken som strukturalismen.
Arabisk "faste". En af islams fem søjler. Fasten foregår i måneden Ramadan.
Betegnelse for den særlige slagteform der påbydes inden for islam og jødedom. I begge religioners hellige skrifter gives der forbud imod at spise blod. Derfor slagtes dyrene ved, at slagteren med en skarp kniv skærer halspulsårerne over, hvorved hjertet pumper blodet ud af kroppen, og kødet dermed bliver frit for blod.
Ny religion grundlagt i USA i begyndelsen af 1950'erne af amerikaneren L. Ron Hubbard. Scientologis religiøse filosofi baserer sig på elementer fra en lang række forskellige religiøse og filosofiske traditioner. Den grundlæggende lære er, at mennesket er et åndeligt væsen, som af forskellige årsager har fjernet sig fra sit oprindelige åndelige ophav. Via en række nøje foreskrevne rituelle indvielsestrin, kaldet Broen til Total Frihed, kan mennesket gennem Scientologis åndelige vejledning (auditing) finde den ultimative åndelige erkendelse.
Hebraisk "hærskarer". En af Det Gamle Testamentes betegnelser for Gud. Enkelte steder findes betegnelsen Jahve Sebaot: Hærskarers Herre, og de hærskarer, Jahve her sættes i forbindelse med, er formentlig de himmelske hærskarer af engle. Med tiden får Sebaot karakter af et egennavn for Gud i stil med Den Almægtige