Gads religionsleksikon
Hebraisk "orden". Betegnelse for det rituelle måltid, der indleder den jødiske pesach-fest. Betegnelsen henviser til, at der til dette måltid knytter sig en række faste ritualer og særlig mad, som indgår i et fastlagt forløb.
Hebraisk Sefarad, "Spanien". Betegnelse for spanske og portugisiske jøder til forskel fra ashkenaziske og orientalske jøder.
De første jøder bosatte sig på Den Iberiske Halvø omkring vor tidsregnings begyndelse. Allerede fra 600-tallet blev jøderne forfulgt og diskrimineret af de kristne magthavere, men med den islamiske invasion af halvøen i begyndelsen af 700-tallet forbedredes jødernes situation væsentligt.
Muhammad angives i Koranen at være profeternes segl. Dette betyder, at han af størsteparten af muslimer anses for at være den sidste i en række af profeter, som også indbefatter jødiske og kristne profeter.
Muhammad menes desuden at være den profet, til hvem Allah åbenbarede sit budskab i den endelige og dermed gyldige form, og at det er dette budskab, som foreligger i korrekt gengivelse i Koranen.
Enkelte islamiske retninger, fx ahmadiya, er af den opfattelse, at der er kommet flere profeter efter Muhammad, men disse grupper betragtes som kætterske af andre muslimer
Oldnordisk "bånd", "trylleri". Trolddomskunst i nordisk religion. En ekstatisk shamanistisk kult der blandt andet omfatter trance, hamskifte og spådom. Blev oftest udført af kvinder, men er i øvrigt forbundet med Odin.
Af latin saeculum, "tidsalder", "århundrede". Oversættes som regel ved "verdsliggørelse" og betegner den udvikling, der fører til, at stadig flere livsområder (fx videnskaben, samfundsindretningen eller kunst og kultur) frigøres fra religiøst formynderskab og fremtræder som selvstændige, autonome aktiviteter.
Kaldes også semiologi. Græsk semeîon, "tegn", og logi, "lære". Dvs. læren om tegn. Videnskabelig disciplin som beskæftiger sig med tegn og betydningsproduktion, og som anvendes både inden for sprogvidenskab og kulturvidenskaber som fx religionsvidenskab. Ordet "tegn" i denne forbindelse anvendes både om helt enkle sproglige tegn, fx et ord, og om store og komplekse tegnsystemer, fx religion.
Græsk "halvfjerds", forkortes til LXX. Navnet på den ældste græske oversættelse af Det Gamle Testamente. Formentlig udformet i løbet af perioden 300-100 f.v.t. Ifølge en gammel jødisk tradition blev Det Gamle Testamente oversat til græsk af 72 (70) jødiske lærde i løbet af 72 dage. I takt med, at den kristne kirke vandt udbredelse blandt græsktalende folk, blev Septuaginta antaget som helligskrift af disse menigheder.
Egl. Osiris-Apis, en betegnelse for de afdøde, gravsatte hellige Apistyre i oldtidens Ægypten. Ptolemaios I, den makedonske hersker over Ægypten 304-284 f.v.t., ville med en videreudvikling af Serapis tilvejebringe en guddom, som grækere og ægyptere kunne være fælles om. Han fremstilledes i kunsten enten som tyr eller som en græsk gud med skæg og et kornmål på hovedet. I Ægypten blev Serapis dog aldrig populær uden for den græsk dominerede hovedstad Alexandria. Derimod fik kulten af Serapis som en frelsende guddom stor udbredelse i det romerske kejserrige
Et begreb inden for sikhreligion der betyder, at man skal tjene fællesskabet, og som ses som ét af i alt tre punkter, enhver sikh bør overholde. Således understreges det, at man som rettroende sikh altid bør tænke på andre, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved et stort socialt hjælpearbejde og ved bespisning af fattige.
1626-76. Opnåede i midten af 1600-tallet tusindvis af tilhængere blandt jøder over hele Europa og Nærorienten pga. sin påstand om at være Messias.
De messianske forventninger til Shabtai Tzvi opstod i kølvandet på omfattende jødeforfølgelser i Ukraine, som havde rystet jøderne i Østeuropa. Forventningerne spredte sig i løbet af få år til jødiske menigheder over hele Europa, Nærorienten og Det Hellige Land, godt hjulpet af Nathan af Gaza der udråbte sig selv til Shabtai Tzvis profet, Elias, som ifølge traditionen skal indvarsle Messias' komme.
En af de fire sunni-islamiske retsskoler, grundlagt i 800-tallet, opkaldt efter grundlæggeren al-Shafii.
Den shafiitiske retsskole anerkender konsensus (ijma) og analogislutninger (qiyas) i fortolkningen af Koranen og hadith.
I dag er den shafiitiske retsskole bl.a. udbredt i Ægypten og Østafrika.
Persisk for "konge". Indtil den islamiske revolution i Iran i 1979, hvor shia-muslimske retslærde tog magten i landet, var Iran et shah-dømme
Arabisk "trosbekendelse". Den første af islams fem søjler.
Arabisk betegnelse for en ældre mand. Benyttes ofte som ærestitel, bl.a. for lederen af en sufi-orden. På persisk og urdu benyttes titlen "pir" med samme betydning
Navnet på de hinduer der har valgt Shiva eller en af hans to sønner, Kartikkeya og Ganesha, som deres yndlingsguddom. Karakteristisk er det, at de ser Shiva som den øverste eller egentlige guddom i det hinduistiske gudepantheon.
Sanskrit "guddommelig kraft", "energi". I hinduisme sat i sammenhæng med den kvindelige dynamiske energi, der står i modsætning til den mandlige passive energi. Shakti er personificeret i alle gudinder, der anses som den udadfarende både destruktive og skabende kraft. Det er dog overvejende gudinder, der sættes i forbindelse med Shiva, som bliver dyrket pga. deres shakti-kraft.
Den retning inden for hinduisme der dyrker den kvindelige dynamiske kraft, shakti, som bekæmper af det onde. Shaktikulten er oftest forbundet med gudinderne Durga og Kali, men også med Uma eller Amman, hvor det er det moderlige kreative aspekt, der dyrkes. Hellige mænd eller sadhuer, der dyrker gudinden, kan kendes ved, at de bærer røde klædninger.
Shaktisme finder man i Sydindien, højest mod nord i de bjergrige delstater Himachal Pradesh, Kashmir og i Vestbengalen, hvor man har en meget stærk Kali-kult.
Af tungusisk "shaman": En religiøs specialist som under en seance træder i forbindelse med overnaturlige magter. Det sker i en ekstase, hvorunder shamanens sjæl tænkes at forlade legemet og kæmpe sig vej til den anden verden. Formålet med denne sjælerejse kan være at helbrede en syg ved at tilbageerobre vedkommendes sjæl fra magter i den anden verden, at opnå kundskab til gavn for fællesskabet eller at bringe et offer sikkert frem til guder eller andre væsener. På rejsen tænkes shamanen ofte ledsaget af særlige hjælpeånder.
Arabisk "vejen til drikkestedet". Betegner det islamiske retssystem som består af Allahs lov, Koranen, samt traditionen om profeten Muhammads sædvane (hadith) og de analoge slutninger, som kan udledes heraf (qiyas), og konsensus blandt retslærde om synet på et givet forhold (ijma).
Sharia kaldes også islamisk lov, og det er sharia, islamister henviser til, når de udtrykker deres ønske om indførelse af islamisk lov i en given stat. En islamisk retslærd, der fungerer som dommer, betegnes qadi.
Hebraisk "ugefesten". Den jødiske "pinse" der falder syv uger efter pesach.
Shavuot er dels en høstfest dels en fejring af åbenbaringen på Sinaj efter ørkenvandringen, hvor Moses modtog de ti bud.
Mens Templet endnu eksisterede, bragte man ofre af den første høst hertil.
Synagogen pyntes med blomster, og ugens afsnit af Toraen, som omhandler Åbenbaringen, læses, tillige med Ruths Bog, hvis handling finder sted på årstiden for høsten