Gads religionsleksikon
Hebraisk "hør". Betegnelse for den bøn, der også kan kaldes den jødiske trosbekendelse, som lyder "Hør Israel: Herren er vor Gud, Herren er én". I shema-bønnen, som siges ved morgen- og aftenbønnen, indgår desuden andre citater fra Toraen, bl.a. budet om at bære skuesnore (tzitzit) og bederemme (tefillin) under bønnen.
Det Gamle Testamentes navn for dødsriget, et trist, mørkt og uhyggeligt sted, hvor Gud ikke er. Forestillingen om sheol lever i Det Gamle Testamente side om side med andre forestillinger om de dødes skæbne, blandt andet at de har deres hvilested i graven hos fædrene.
Sanskrit "rest", "den der bliver tilbage". Den tusindhovede kosmiske slange, som hinduguden Vishnu hviler på før selve skabelsen af en ny verden, efter at den gamle er blevet nedbrudt af Sheshas ildsprudende gab.
Arabisk Shiat Ali, "Alis parti"; kaldes også shiisme. Shia-islam opstod som en retning inden for islam i forbindelse med profeten Muhammads død. Nogle muslimer var af den opfattelse, at Muhammad før sin død havde udnævnt sin fætter og svigersøn Ali som sin efterfølger (kalif) som leder af det muslimske samfund, og at Ali derfor burde være blevet udnævnt til kalif umiddelbart efter Muhammads død.
Japansk udtale af kinesisk shen, "ånd", "guddom" og dao, "vej", "-isme". Japans traditionelle religion der fik sit navn, da buddhismen (butsu-do) kom til Japan. Shinto har ikke som buddhismen en lære, men består i dyrkelse af en lang række guddomme (kami) med ritualer og fester. I nutidens Japan har mange et tilhørsforhold til begge religioner. Det hænger bl.a. sammen med en arbejdsdeling, hvor buddhistpræster tager sig af begravelser og alt, hvad der har med døden at gøre.
Arabisk "flerguderi", "at sætte noget ved siden af Allah". Troen på Allahs enhed er helt grundlæggende i islam. Tilbedelse af andre guder og af ting eller mennesker opfattes som en stor synd og en forbrydelse imod islam. Dette er årsagen til, at ortodokse muslimer og mange retslærde vender sig imod helgendyrkelse
Sanskrit "den lykkevarslende". Sammen med Vishnu en af hinduismens mest tilbedte guder. Shiva optræder både som nedbryderen og skaberen. Han tilbedes ofte i form af en lingam (tegn, fallos), men også i menneskelig skikkelse, hvor han ofte afbildes med en halvmåne i håret siddende på et tigerskind.
Sanskrit "Shivas nat". En fest der holdes for Shiva, hvor man tilbeder ham 24 timer i træk. Festen falder i måneden Phalgun (februar/marts) på den dag, hvor Shiva ifølge mytologien skulle have giftet sig med Parvati. Mange tilbedere faster under festen, og de fremsiger et bestemt mantra, der netop på shivratri skulle befri den tro og hengivende tilbeder for dårlig karma
Vædderhorn som benyttes den jødiske nytårsfest (rosh hashana) og Forsoningsdagen (yom kippur) samt i Israel ved andre højtidelige lejligheder. Vædderhornet minder om vigtige begivenheder i jødedommens historie, bl.a. Moses på Sinaj-bjerget og beretningen om Abraham, der på Guds bud var villig til at ofre sin søn Isak, men i stedet fik lov til at ofre en vædder. Shofaren ventes også at ville lyde ved Messias' komme
Tro. Er i den buddhistiske lære til stede hos tilbederen, indtil denne opnår oplysning og erkendelse af, at alt i verden blot er relativt, dvs. en betinget konstellation af elementer, som det står i menneskets magt at opløse. Således opløses også det, troen bygger på. Troen på Buddha og Buddhas lære anerkendes således blot som et redskab eller kimen til at opnå oplysning
Sanskrit "det hørte". I den hinduistiske tradition er shruti-tekster de tekster, man giver størst legitimitet og guddommelig status. De siges at være hørt af de første rishier eller vismænd, som siden har ladet dem mundtlig overlevere af brahminere fra generation til generation. De står i modsætning til smriti tekster.
Yiddish "lille by". Betegnelse for de små og mellemstore byer i Mellem- og Østeuropa i det område, der i dag udgøres af det østlige Polen, Litauen, Hviderusland, Ukraine og det vestlige Rusland.
Fra middelalderen og frem til dette århundrede havde dette område en stor jødisk befolkningsgruppe. Nogle shtetler havde jødisk befolkningsmajoritet, mens der i andre boede enkelte jødiske familier iblandt den kristne majoritet. De fleste shtetl-jøders dagligsprog var yiddish.
Hebraisk "Det dækkede Bord". Titlen på en autoritativ samling af jødisk lov, udarbejdet af den sefardiske jøde Josef Karo i 1500-tallet. Shulkhan Arukh er en opsummering af lovene i talmud, og værket benyttes stadig som en overskuelig samling af retningslinier for jødisk livsførelse.
Tomhed. Et vigtigt begreb inden for mahayanabuddhismens filosofi der anser en forståelse af altings tomhed, også nirvanas, som det højeste erkendelsesstadium, man kan opnå.
Arabisk "rådslagning". Koranen anbefaler rådslagning i forbindelse med beslutninger, som har betydning for det muslimske samfund.
Shura består i, at en magthaver, enten i en fastsat forsamling (majlis) eller ved indkaldelse af et antal personer, kan rådføre sig, når der skal træffes en beslutning. Folk kan også henvende sig for at drøfte et problem. Dette princip benyttes i den politiske beslutningsproces i flere islamiske stater.
Titel der gives til personer, som har opnået en høj grad af indsigt, specielt inden for den tantrisk buddhistiske tradition, vajrayana.
Den historiske Buddhas fornavn. Navnet kommer af siddha og artha, hvor siddha betyder: En person der har indsigt, og artha betyder: At opnå rigdom eller materielle goder. Således hentyder navnet til de to muligheder, som drengen blev spået ved sin fødsel. Enten at blive asket eller en verdenshersker.
Et af Den Romersk-katolske Kirkes syv sakramenter. Kaldes også de syges salvelse. Sakramentet meddeler den (døds)syge syndernes forladelse i overensstemmelse med vejledningen i Jakobs Brev 5,13-16.
Navnet på et medlem af sikhreligionen afledt af sanskritordet sishya, der betyder: Discipel eller elev. Ordet henviser til, at enhver sikh er discipel i forhold til en guru eller guruernes lære, der skal vejlede den rettroende elev til selv at finde frelsen.
En ung religion der tager sit udgangspunkt i Guru Nanaks lære (1469-1539) i Punjab i Nordindien og fortløbende udviklede sig med en gururække på i alt ti over en ca. 250-årig periode, indtil den tiende og sidste Guru Gobind Singh (1666-1708) proklamerede gururækken for afsluttet. I stedet indsatte han sikhernes helligbog, Adi Granth, som sikhernes vejleder. Der findes omkring 16-17 mio. sikher i dag.