Gads religionsleksikon
I inuitreligion navnet på luftens og vejrets inua, men også den kraft der opretholder kosmos. Tabubrud kan resultere i vrede hos Sila, som menneskene får at mærke i form af vældige storme eller ligefrem naturkatastrofer
Navnet på det bjerg hvor Moses modtog lovens tavler. Kaldes også Horeb. Det har ikke været muligt at lokalisere Sinaj nærmere end til et sted på Sinajhalvøen. Sinaj synes at have været Jahves, Det Gamle Testamentes guds bolig, og måske har såvel Jahve som helligstedet Sinaj oprindelig været forbundet med det midjanitiske folk.
Etisk opfattelse der bedømmer handlingers moralske kvalitet på, om de er udført med det rette sindelag, og ikke efter deres konsekvenser. En sådan opfattelse findes fx i Bibelen i Jesu bjergprædiken og i filosofisk udformning hos Kant.
Luthers berømte formulering, at gode gerninger gør ikke en god from mand, men en god from mand gør gode gerninger, kan ligeledes ses som udtryk for en sindelagsetik.
Efternavnet på ethvert mandligt medlem af sikhreligionens Khalsabroderskab. Ordet betyder løve og er indstiftet af den tiende og sidste Guru Gobind, der selv kaldte sig Singh. Efternavnet får drengene efter en indvielsesceremoni.
Sanskrit "plovfure". Navnet på en indisk frugtbarhedsgudinde der siden er gledet ind i det hinduistiske helteepos Ramayana fra omkring 200 f.v.t.-200 e.v.t. som helten Ramas trofaste og altopofrende hustru.
En særlig essentiel del af et levende væsen, især et menneske, forskellig fra dets krop, men bærer af dets personlighed og dets liv. Opfattelserne af forholdet mellem sjæl og krop og af antallet af sjæle varierer stærkt i religionernes verden.
Teologisk retning opstået i årtierne efter 2. Verdenskrig under indtryk af naturødelæggelsen i det sekulariserede samfund. Skabelsesteologien er en refleksion over, hvad troen på Gud som skaber indebærer for det moderne menneske, fx i dets omgang med naturen.
Bestanddele; skal forstås som funktionsbundter eller ubestandige elementer, hvis samvirken udgør individet eller personligheden, uden at der findes et selv, et jeg eller en sjæl bag ved. Karakteristisk for skandhaerne er, at de er under evig forandring, at de opstår og forgår, og at de ikke er evigt bestående.
Der findes i alt fem skandhaer:
1. Den materielle form (rupa): Legemet, sanseorganerne og den ydre verden, vi opfatter.
2. Følelsen (vedana): Som smerte, velvære, lyst og ulyst eller fraværet heraf. Indbefatter således både fysiske og psykiske følelser.
Græsk skeptesthai, "eftertænke", "overveje". Filosofisk opfattelse der blandt andet med baggrund i iagttagelsen af sanseerkendelsens foranderlighed og upålidelighed benægter muligheden af en sikker eller objektiv erkendelse og derfor gør tvivlen til tænkningens bærende princip.
I antikkens filosofi repræsenterer sofisterne en skeptisk opfattelse, og i nyere tid kommer skepticismen til orde i 1700-tallets oplysningstænkeres kritik af dogmatikken i den filosofiske og teologiske tradition.
Den gamle jødiske betegnelse for den tredje og yngste del af den jødiske bibel eller Det Gamle Testamente omfattende Salmernes Bog, Ordsprogenes Bog, Jobs bog, Højsangen, Ruths Bog, Klagesangene, Prædikerens Bog, Esters Bog, Daniels Bog, Ezras Bog, Nehemias' Bog og Krønikebøgerne.
Betegnelse for den stand af professionelle skriftfortolkere som opstår i jødedommen efter det babyloniske eksil (587-539 f.v.t.). I kraft af, at studiet af loven stod særlig centralt i de skriftkloges arbejde, fik de en position som både teologiske og juridiske eksperter.
Den forudbestemte ramme for menneskers liv. I nogle religioner opfattes skæbne som en detaljeret og uafvendelig plan for hvert enkelt menneskes liv, i andre mere som en overordnet ramme for verden og livet, som normalt hverken guder eller mennesker kan overskride.
Slavisktalende folk er udbredt fra Adriaterhavet i syd til Østersøen i nord. I middelalderen var også det nordøstlige Tyskland beboet af slaviske folk: Venderne ved Østersøkysten og sorberne længere sydpå ved Elben. I løbet af perioden fra 700-tallet til 1100-tallet blev alle disse folk kristne, og deres gamle religion kendes kun gennem kristne forfatteres omtale og levn i folkelig kultur.
1916-. Dansk teolog og idéhistoriker. Fra 1959-67 og 1977-86 professor i systematisk teologi og 1967-77 i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Fremtrædende Kierkegaard-kender og repræsentant for eksistensteologien.
Er benævnelsen for enhver hinduistisk sutra (lovtekst), der er baseret på smriti, dvs. det huskede. Smarta-sutraerne beskæftiger sig overvejende med familien og hjemmet og de ritualer, der er forbundet hermed.
1805-1844. Grundlægger af Mormonkirken (Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige), hvis lære og praksis baserer sig på en nytolkende læsning af Bibelen og på bogen Mormons Bog, som Smith ifølge mormonerne fik adgang til gennem en åbenbaring i 1823, hvor en engel kaldet Moroni viste sig for ham og fortalte ham om nogle forgyldte plader, hvis indskrifter Smith "oversatte" i 1827. Kirken oplevede fra første færd en stærk modstand fra omverdenen, bl.a. på grund af sin polygami-praksis (flerkoneri).
Sanskrit "de huskede", "erindrede". En betegnelse for de hinduistiske tekster der siges at være overleverede via traditionen. Dvs. den menneskelige faktor er til stede, hvilket står i modsætning til shruti tekster. Langt den største del af de hinduistiske hellig- og lovtekster hører til i denne kategori.
Den del af etikken der handler om samfundsmoralen, modsat individualetik.
I den teologiske etik inden for kristendommen handler socialetikken fx om, hvordan sociale ordninger og samlivsformer tager sig ud, når de vurderes i lyset af næstekærlighedsbudet
1866-1931. 1901-1914 professor i teologisk propædeutik og encyklopedi i Uppsala. 1912-1914 tillige professor i religionshistorie ved universitetet i Leipzig og fra 1914 Sveriges ærkebiskop. Söderbloms væsentligste bidrag til religionsvidenskaben var hans erkendelse af, at magi kan betragtes som religion.
Den by som sammen med Gomorra ifølge Det Gamle Testamente blev udslettet af Gud med en regn af ild og svovl på grund af de (seksuelle) forsyndelser, som dens indbyggere havde gjort sig skyldige i.
I almindelig sprogbrug kommer navnet Sodoma herefter til at stå som symbol for det syndige og kaotiske