Gads religionsleksikon
Ny japansk religion etableret igennem 1930'erne af Makiguchi Tsunesaburos (1871-1944) og Toda Josei (1900-1958) og grundlagt på ny efter 1945 af Toda. Den såkaldte Lotussutra er både vigtigste helligskrift og det centrale rituelle objekt. Bevægelsens hovedhelligdom er Nichiren Soshus vigtigste tempel, Taiseki-ji, ved Fujibjerget. I dag ledes Soka Gakkai med skønnede 17 mio. tilhængere i Japan af Ikeda Daisaku (f. 1928), som i 1964 stiftede Japans i 1997 tredjestørste politiske parti, Komeito (Renhedspartiet), der i 1970 blev løsrevet fra Soka Gakkai.
Hos de nordamerikanske prærieindianere fandt denne dans sted, når stammens ellers spredte grupper mødtes sidst på foråret eller først på sommeren. Det centrale led i ritualet var dansen rundt om pælen, mens den dansende holdt blikket fæstnet på solen og kom i trance. Evt. var den dansende gjort fast til pælen med reb, der var fæstnet i brystmusklerne.
Lakotaerne mødtes hvert år, mens andre folk blot mødtes hvert andet eller tredje år. Der var ganske store variationer fra folk til folk på prærien i ritualets udformning.
Schweizisk-canadisk bevægelse grundlagt af Luc Jouret (d. 1994) under navnet International Order of Chivalry Solar Tradition eller blot Solar Tradition. Centralt i gruppens lære stod forestillinger om, at de sidste tider var nær (apokalyptik), og at kun de, som i tide forlod denne verden, kunne stige op til en højere værensform for senere efter verdens undergang at komme verden til hjælp igen. I oktober 1994 tog man konsekvensen af denne lære om frelse, og i løbet af et par dage fandt man i alt 53 lig i en række (ned-)brændte huse i Schweiz og Canada.
Navnet på en bestemt plante hvis saft man pressede ud af stænglerne og brugte i den vediske kult både som ofring til guderne, der fik deres kræfter derfra, og til kultdeltagerne, der blev påvirket af dens euforiserede kraft og fik hallucinationer ved indtagelsen.
I de fleste religioner er spiseregler en vigtig del af religionens særkende. Spiseregler er primært forbundet med forbud mod forskellige former af mad, fx oksekød i hinduisme, svin i islam og jødedom. Men også måden, man behandler maden på, er afgørende, fx med regler for slagtningsmetode som inden for islam og jødedom. Desuden findes der også forskrifter for, hvad man spiser hvornår og med hvem
En del af det indiske subkontinent og under forskellige kolonimagters styre fra begyndelsen af 1500-tallet til 1948, hvor øen får sin selvstændighed, og hvor buddhismen erklæres for statsreligion. Sri Lanka kaldes også theravadabuddhismens vugge, da det er her, at helligskriftet Tripitaka bliver nedskrevet i 100-tallet f.v.t. på skriftsproget pali.
1861-1925. Tysk-østrigsk filosof som udviklede antroposofien og grundlagde Antroposofisk Selskab i 1913. Udviklede desuden en pædagogik, som anvendes i de såkaldte Steiner-skoler, og er ligeledes ophavsmand til dyrkningsmetoderne inden for det biodynamiske landbrug.
Et hierarki bestående af åndelige vejledere som forestilles at hjælpe mennesker i deres åndelige udvikling, således at menneskeheden kan udvikle sig og finde tilbage til en enhed med det guddommelige. Ideen blev første gang klart præsenteret af grundlæggeren af Teosofisk Samfund, Helena P. Blavatsky, men har rødder i ældre indiske traditioner, og den er i dag central i New-Age-inspireret tankegang, hvor den findes i forskellige varianter.
I evangelieforskningen betegnelse for den slags Jesushistorier, der beretter om Jesu diskussioner med jøderne. Ofte indledes de med, at en modstander (for at prøve ham) stiller Jesus et spørgsmål om et kontroversielt emne, hvorefter Jesus svarer med en klar og uangribelig afgørelse, der nærmest har karakter af et fyndord, dvs. et udsagn der for eftertiden kan stå som det autoritative svar på spørgsmålet.
Et berømt eksempel er teksten om skattens mønt, der afsluttes med det berømte Jesusord om at give kejseren, hvad kejserens er og Gud, hvad Guds er (Markus 12,13-17)
Videnskabsteoretisk og metodisk retning inden for bl.a. lingvistik (sprogvidenskab), antropologi og litteraturvidenskab der betragter ethvert objekt som et system af relationer mellem forskellige dele, hvoraf der udspringer en betydning. Strukturalismens udgangspunkt er Ferdinand de Saussures tegnteorier, som udvikledes inden for sprogvidenskaben omkring 1900. Inden for religionsvidenskaben har den franske antropolog Claude Lévi Strauss fra midten af 1900-tallet dannet skole, bl.a. med sine strukturalistiske myteanalyser.
Relikviegemme inden for buddhisme og buddhismens helligsted. Her opbevarer man knoglerester, tøjrester o.l. i udgangspunktet fra den historiske Buddha, men nu også fra hellige mænd såsom bodhisattvaer, arhater, lamaer og tulkuer, der alle repræsenterer den rette forståelse af den buddhistiske lære.
En stupa er massiv og formet som en halvkugle. Tilbederne vandrer omkring den venstre om for at vise respekt, og de ofrer blomster eller tænder et lys ved de små altre med Buddhafigurer, der er placeret ved stupaen, eller de ofrer til det Bo-træ, der næsten altid står i nærheden.
Religiøs bevægelse grundlagt i Indonesien af Bapak (1901-1987), født Muhammad Subhu Sumohadiwidjojo, i begyndelsen af 1930'erne. Navnet Subud (en sammentrækning af sanskrit-ordene susila, buddhi og dharma) kom til i 1947 og betyder ifølge Bapak "den rette livsførelse med en vækkelse af alle sanser i overensstemmelse med Guds vilje"; læren er hovedsageligt inspireret af islamisk mystik (sufisme) og hinduisme.
Betegnelse for en muslim der udøver den islamiske mystik, sufisme.
En række sufimestre har i tidens løb grundlagt sufiordener, hvor den form for islamisk mystik, sufisme, som den pågældende sufi praktiserede, føres videre.
Fællesskabet mellem mester og disciple og indbyrdes mellem disciplene i en sufiorden betyder, at sufiordener er stærke sociale organisationer.
Islamisk mystik. Sufismens mål er at opnå en tættere forbindelse med og en mere direkte viden om Allah samt at blive ét med Allah. For at opnå dette arbejder sufier med forskellige teknikker, bl.a. bøn, ihukommelse af Allahs navne (dhikr), dans og faste. Disse teknikker kan medføre trance eller på anden måde gøre udøveren mere modtagelig for indsigt i det guddommelige. Den proces, hvorunder sufien nærmer sig Allah, betegnes ofte "vejen".
Hebraisk "løvhytte". Den hytte der benyttes under den jødiske sukkot-fest. Hytten skal dels minde om høstmotivet, dels om de hytter, israelitterne boede i under vandringen i Sinaj efter at være udvandret fra Ægypten.
Hebraisk "løvhytter". Betegner den jødiske løvhyttefest, oprindelig en høstfest som fejredes i Templet i Jerusalem. Sukkot falder normalt i oktober.
Hver familie bygger sin egen løvhytte (sukka), hvor man så vidt muligt opholder sig og spiser under festens syv dage. Hyttens tag består af løv eller grene, som skal give skygge om dagen, men samtidig skal stjernerne kunne ses igennem det om natten. Hytten udsmykkes desuden med med pynt, guirlander og grene, frugt og blomster.
Betegnelse for den traditionelle hersker i islamiske lande
I det sydlige Mesopotamien, landet mellem floderne Eufrat og Tigris, havde sumererne allerede før den historiske tids begyndelse dannet bystater. I en af disse, Uruk, opstod skriften omkring 3300 f.v.t., såvidt vides for første gang i menneskehedens historie. De ældste religiøse tekster kendes fra ca. 2600 f.v.t. Afbrudt af akkadisk overherredømme ca. 2340-2189 f.v.t. havde sumeriske bystater magten i det sydlige Mesopotamien frem til Hammurapis babylonske rige ca. 1700 f.v.t. Centrum i den enkelte bystat var et tempelkompleks med helligdomme for den lokale gud og andre guder.
Arabisk "sædvane". Betegner udtalelser og handlinger fra profeten Muhammad, som kendes fra den nedskrevne tradition (hadith), og som af muslimer betragtes som eksempel til efterfølgelse.
Sunna omhandler udførelse af religiøse ritualer såvel som dagligdags handlinger, fx den måde Muhammad spiste på, klædte sig, bandt sine sandaler m.m. Ortodokse muslimer forsøger at følge sunna i deres daglige levevis.