Gads religionsleksikon
Retning inden for islam hvor muslimerne i efterlevelsen af islam lægger vægt på at følge profeten Muhammads sædvane (sunna). Ca. 90% af verdens muslimer er sunni-muslimer.
Arabisk betegnelse for hvert kapitel i islams hellige skrift, Koranen. Der er 114 suraer i Koranen, hver med et navn som henviser til et emne, der behandles i suraen. Med enkelte undtagelser er suraernes rækkefølge i Koranen fastsat efter det princip, at de længste suraer kommer først og de kortere til sidst.
Navn for solen i hinduismen der stammer fra sanskritordet: Sur, at skinne. Surya har været en central guddom siden vedisk tid, hvor den siges at være hovedguden Indras søn. I dag er solen den, der bestemmer dagens rituelle rytme. Fx foretages den første puja (tilbedelse), når solen står op, og den sidste, når solen går ned.
Solen er også selv genstand for tilbedelse, da man mener, at solens stråler kan rense sindet. Desuden ofrer man gerne vand til solen om morgenen for at sikre sig, at solens stråler bliver kølet ned, så de ikke afbrænder jorden og dens afgrøder
Sanskrit "tråd", "snor af regler". Lovtekster inden for hinduismen, hvoraf de tre ældste: S(h)rautasutra, Grihasutra og Dharmasutra er skrevet omkring 8-400 f.v.t. De angiver ritualregler og moralske leveregler i en meget kort og præcis form, nærmest som maximer.
S(h)rautasutra: Beskæftiger sig overvejende med de store offentlige ritualer, der skulle udføres præcist som vedaerne (1500-800 f.v.t.) lægger op til. Dvs. den beskæftiger sig med den offentlige religion.
Pali-formen af sanskritordet sutra, der betyder tråd, snor, og som henviser til den litteratur, der antages for at være hellige skrifter. I buddhismen bliver udtrykket ofte brugt om underafsnit i legender, hvor det egentlige, der belyser den buddhistiske lære, kommer til udtryk eller angiver "den røde tråd", som gennemløber teksten. En sutta bliver ofte opkaldt efter den person, teksten var adresseret til i første omgang.
Inden for den tibetanske buddhisme har man tilføjet et fjerde legeme til forestillingen om Buddhas tre legemer (trikaya). Det fjerde legeme er trikayas udelelige enhed, hvor den største lyksalighed opleves. Legemerne bliver identificeret med meditationsstadier og forskellige centre eller chakraer i legemet.
Det sted hvor mange indianske folk i Nordamerika renses. Hyttens konstruktion er fastlagt i skabelsesmyterne. Normalt er den kuppelformet med grundplan i form af en cirkel, ophedede sten i midten og et helligt ildsted udenfor. Under ritualet bliver deltagerne renset og gennemtrængt af wakan, den anden tilværelsesdimension, kraften i alting. Ritualet er derfor ofte en optakt til andre ritualer.
Sanskrit "god skæbne", "lykke". Et lykkebringende tegn inden for indiske religioner der aftegnes på personer eller ting for at sikre et lykkebringende udfald. Det er fx almindeligt at se det på eller over indgangen til et tempel eller i håndfladen hos Buddha. Tegnet, der er et soltegn, finder man også i bl.a. den nordiske mytologi, hvilket inspirerede Hitler og nazismen til udformningen af hagekorset som et symbol på den ariske race. Swastikategnet og hagekorset har ingen betydningsmæssig forbindelse
I alle kulturer og samfund eksisterer forskellige praksisser i forbindelse med forestillinger om, hvornår et menneske er sygt, og hvad eller hvem der har forårsaget denne sygdom. Alle kulturer har deres systemer til at klassificere bestemte tilstande som sygdom, så sygdommen kan forklares meningsfuldt, og der efterfølgende kan skrides til handling i forhold til den.
Græsk, egentlig "kendetegn", "identitetsbevis", "segl". Heraf de moderne betydninger:
1. Et konkret tegn der står for noget andet og mere omfattende.
2. En trosbekendelse.
I religionens verden, hvor næsten alle udtryk viser hen til en bagvedliggende eller højere sammenhæng, er der næsten ikke grænser for symbolbegrebets anvendelse. Ritualer er symbolske handlinger, myter er symbolske fortællinger, ethvert religiøst billede og enhver religiøs tekst anvender symboler eller bliver selv symboler for den religiøse bruger.
Græsk "forsamlingshus". Jødernes gudstjenestebygning som desuden er rammen om undervisning i og studium af loven.
En religiøst belastende handling, i reglen en overtrædelse af religiøse regler der tænkes at hæfte som en besmittelse eller som skyld ved det menneske, der begår den. Blandt religionerne er der meget stor variation i syndsbegrebets indhold, og det er også meget forskelligt, hvor stor rolle, det spiller. I mange religioner er rituelle overtrædelser eller tabu-brud det nærmeste, man kan komme et syndsbegreb.
Betegnelse for Adams og Evas overtrædelse af Guds forbud mod at spise af kundskabens træ (1. Mosebog 3). Baggrunden for syndefaldstanken er en myte om et syndfrit og udødeligt menneske, som på grund af sit hovmod blev fordrevet fra gudernes bjerg.
Benævnelse for den mytiske urtidsbegivenhed som er skildret i Det Gamle Testamentes fortælling om den store oversvømmelse, der udslettede menneskeheden og alle levende væsener på nær Noa, hans familie og de dyr, som han tog med sig i arken. (1. Mosebog 6-8). Betegnelsen syndflod er en misforstået gengivelse af det tyske "Sintflut", som betyder stor flodbølge.
Græsk "sammenvoksning". En betegnelse for religiøse opfattelser og religiøse udtryk, der forener stof fra to eller flere forskellige religiøse traditioner. Tilegnelse af fremmede opfattelser og motiver kan skyldes religiøs kreativitet, evt. forbundet med ønsker om "internationalisering" eller universalisering af en religiøs opfattelse; eller den kan være motiveret af udsigt til bedre status eller magthaveres accept. Synkretismeprocesser foregår til alle tider og overalt, hvor religioner kommer i kontakt med hinanden.
Betegnelse for de tre første evangelier som ligner hinanden så meget både med hensyn til indhold og stofrækkefølge, at de kan stilles sammen (græsk synopsis "samskuen") i tre spalter ved siden af hinanden og således overskues under ét. Undertiden kalder man ligefrem Matthæus, Markus og Lukas for synoptikerne.
Gren af shia-islam, betegnes på arabisk ismailiya efter Ismail ibn Jafar, som af ismailitter betragtes som den syvende imam, hvilket afviger fra tolv-imam-shiismen, som mener, at Ismails bror var imam.
Ismailitterne har udviklet deres egen dogmatik, hvor syv-tallet er et centralt symbol, og hvori indgår troen på syv tidsaldre, hvoraf verden på nuværende tidspunkt befinder sig i den sjette. Den syvende tidsalder vil blive indstiftet med imam Ismails genkomst, hvorefter han vil lede samfundet på rette måde.
Hørte ifølge Det Gamle Testamente til udstyret i Jerusalems tempel. Ved Jerusalems fald i 70 e.v.t. blev den erobret af Titus, som førte den med i sit triumftog i Rom, hvorfor den er afbildet på Titus' triumfbue på Forum Romanum