Gads religionsleksikon
Latin tabernaculum, "telt", "barak". Betegnelse for den transportable helligdom som israelitterne ifølge Det Gamle Testamente førte med sig under ørkenvandringen på Moses' tid
Polynesisk tapu; et religiøst forbud mod ellers normal adfærd. I polynesisk religion er tapu nøje sammenhængende med mana. Personer og ting, der er i besiddelse af stor mana, siges at være tapu, dvs. man må ikke ubetænksomt sætte sig i forbindelse med dem. Men også det urene eller det blandede, det der står på grænsen mellem klassifikationer, kan være tapu. Som fagudtryk kan tabu bruges også om de rituelle restriktioner, der indgår i et rituals liminale fase eller i oparbejdelsen af den: Forbud mod bestemte spiser, mod kønslig omgang, mod at nævne bestemte navne etc. etc.
Betegnelse for koran-kommentarer hvori islamiske lærde kommenterer Koranen og udlægger dens indhold. Der findes en række tafsir-værker, som anses for at være klassikere. Nogle tafsir-værker giver kun én forklaring på hvert Koran-udsagn, mens andre giver flere mulige fortolkninger af et givet udsagn
1817-1905. Leder af den ene gren af den hinduistiske reformbevægelse Brama Samaj efter at den splittedes i 1833. Han var præget af upanishaderne og understregede en monisme.
1861-1941. Søn af Devendranath og en af neohinduismens mest fremtrædende digtere. Han var påvirket af Tolstoj og appellerede tilsvarende til den vestlige verden med sine digte, der gav udtryk for menneskets fundamentale godhed og for almenmenneskelig broderkærlighed. Det førte bl.a. til, at han modtog Nobelprisen i 1913.
Græsk telesma (via arabisk tilisman), "certifikat", "indviet ting". En lille figur, et billede eller en anden genstand, der tænkes at virke til gavn for brugeren. Mens en amulet blot er beskyttende, er en talisman en i sig selv aktiv, rituel genstand, hvormed brugeren søger bestemte mål realiseret. Ofte er den rituelt indviet.
Bedesjal som jødiske mænd ifører sig under morgenbønnen og på Forsoningsdagen (yom kippur). Sjalet er hvidt med blå eller sorte striber, og i hjørnerne er der anbragt skuesnore (tzitzit).
Selve indhyllelsen i bedesjalet kan opfattes som en indhyllelse i budene og deres hellighed. Toraen påbyder skuesnorene som en synlig påmindelse om budene. Mange jøder bærer kun bedesjal og skuesnore ved bøn, men ortodokse jøder bærer altid et lille bedesjal under tøjet med skuesnorene synlige.
Hebraisk "at studere", "lære". Betegnelse for den meget store samling af kommentarer til og fortolkninger af Toraen, som udgør jødedommens juridiske tradition og jødisk ret. Talmud beskæftiger sig med alle livets områder, herunder jura, religiøs praksis, etik m.m.
Sammentrækning af de hebraiske navne for Mosebøgerne (Tora), Profeterne og Skrifterne, som tilsammen udgør den jødiske Bibel.
Ritualtekster inden for hinduisme, buddhisme og jainreligion til brug for indviede inden for tantrismen. De indbefatter mantraer (rituelle formler), brugen af mandalaer (kosmiske cirkler) og yantraer (diagrammer) og giver anvisninger på meditations praksis og ritualer generelt.
Tantraerne kan være farlige for uindviede, der ikke kan håndtere dem korrekt; derfor kræver de en gurus anvisninger og en lang indvielsesproces.
Inden for hinduisme (shaiva-traditionen) kan tantraerne også kaldes agamas. Der er specielt mange agamaer (kulthåndbøger) tilknyttet guden Shiva.
En senere udvikling inden for buddhisme hvis rødder kan spores tilbage til omkring 400-tallet e.v.t., men som specielt blomstrer i 6-700-tallet, hvor den kommer til Tibet, Kina og Japan. Den bygger på henholdsvis mahayanabuddhisme og tantrisme og får navnet vajrayanabuddhisme: "Diamant- eller Tordenkilefartøjet".
Retning inden for hinduisme, buddhisme og tildels i jainreligion, kendetegnet ved at bryde almindeligt gældende regler i rituel sammenhæng. Derved mener man at kunne forene verdens modsatrettede kræfter til et velordnet kosmos. Det sker ved indvielse, ved en gurus anvisninger og ved brugen af de specielle helligskrifter, tantraerne.
Tantrismen, der er er opstået omkring 600-tallet, er egentlig en udvidelse af gamle yogiske traditioner sammenblandet med andre folkereligiøse skikke, som blev forkastede under opbygningen af religionerne.
Arabisk "forstillelse". Betegner den mulighed en shia-muslim gives i shiitisk ret for at skjule eller lyve om sin religiøse overbevisning, hvis vedkommendes liv eller velfærd trues på grund af denne overbevisning
Arabisk "at efterligne". Tidligt i sunni-islams udvikling afviste man den selvstændige fortolkning af Koranen og hadith (ijtihad), og retslærde måtte basere deres studier på efterligning af allerede fastsatte fortolkninger.
Sanskrit "den der lige er forsvundet". Underforstået en der har opnået oplysning. Et tilnavn som den historiske Buddha ofte brugte om sig selv
Græsk "fremkaldelse af undere". Om mirakuløse helbredelser, tungetale og i det hele taget underfulde gerninger.
Det rituelle løb syv gange rundt om Kabaen som indleder den islamiske pilgrimsfærd.
Anerkendelsen og bekræftelsen af Allahs enhed. Doktrinen om Allahs enhed er helt central i islam og indgår bl.a. som første del af trosbekendelsen.
Blandt wahhabier og inden for den hanbalitiske retsskole fortolkes tawhid således, at intet i den skabte verden kan sammenlignes eller sidestilles med Allah. En undtagelse er Koranen, der opfattes som ikke skabt, men guddommeligt åbenbaret. Allah er den eneste og eksklusive gud.
Andre muslimer opfatter tawhid med den betydning, at intet er uden for Allah, som er den eneste Gud og altings skaber.
Det passionsspil som årligt opføres af shia-muslimer i dagene omkring den 10. Muharram til minde om imam Husains martyrdød ved Kerbala i år 680.
Hebraisk "bøn". Inden for jødedommen er der pligt til at bede tre gange dagligt. Navnlig på helligdage anbefales det, at man beder i synagogen sammen med ti mænd (minyan), idet man dér kan sige alle bønnerne og dermed får fuldt udbytte af bønnen. Bønnerne er samlet i en bønnebog, "Tefilat Israel", israelitisk bønnebog.