Gads religionsleksikon
Betegnelse for bederemme som jødiske mænd påbydes at anlægge ved morgenbønnen på hverdage. Budet gives i Toraen og gælder alle mænd, der er bar mitzva, dvs. fyldt 13 år. Tefillin består af to små sorte æsker, som indeholder skriftsteder fra Toraen. Æskerne er påhæftet sorte læderremme, med hvilke de bindes på panden og den venstre arm.
1621-1675. Den niende af sikhreligionens gururække på i alt ti guruer. Han var guru fra 1664-75 og forfattede 115 hymner af de i alt 5894 hymner, der er at finde i sikhernes helligbog, Adi Granth. Desuden var han den anden og sidste af guruerne og led martyrdøden, da han nægtede at omvende sig til islam.
Græsk theos, "gud". Den opfattelse at verdens og menneskelivets skabende kilde eller fundament er et personligt væsen, en gud, der virker i naturen, men dog står over den og ikke udtømmende kan forstås ved at beskrive naturens love og processer. Teisme står derved i modsætning til panteisme, den opfattelse at Gud eller det guddommelige er alnaturen eller verdens og menneskelivets iboende princip - men også til oplysningstidens deisme, hvor Gud tænkes at have sat verden i gang som et stort urværk, men ikke ellers at gribe ind i dens processer
Undersøgelse af en teksts opbygning, bestanddele og betydning. For at det kan give mening at tale om tekstens betydning, må der findes en konkret sammenhæng, hvori teksten bruges. Dvs. man må vide, hvad teksten bruges til, eller som minimum bygge sin tolkning af teksten på en formodning om tekstens anvendelse. Kun få religiøse tekster er ren lænestolslæsning! Tekstanalyse kan opdeles i tre komponenter:
1. Parafrase, dvs. redegørelse for gangen og strukturen i teksten, fx ved inddeling i afsnit.
Det filologiske arbejde med at etablere en så vidt muligt oprindelig tekst på grundlag af flere forskellige håndskrifter eller udgaver af en tekst. Religiøse tekster er ofte overleveret gennem mange generationer i nye og atter nye afskrifter. Ved de mange afskrivninger sker der fejl, og undertiden "rettes" disse fejl senere til noget, som heller ikke stod i originalteksten. Det sker også, at en afskriver studser over et mærkeligt udtryk, tror det er en fejl og retter det til noget, der er nemmere at forstå.
Det første jødiske Tempel i Jerusalem blev opført under kong Salomo i 900-tallet f.v.t. og dannede centrum for den israelitiske religion frem til 587 f.v.t., hvor det blev ødelagt af babylonerne. Ved afslutningen på det babyloniske eksil ca. 50 år senere blev Templet genopbygget. Dette andet Tempel blev ødelagt af romerne i 70 e.v.t. Siden har håbet om tilbagevenden til Det Hellige Land og genopbygning af Templet haft en fremtrædende plads i jødedommen, bl.a. i de jødiske bønner.
En af de største nye religioner i Japan i dag, grundlagt af japaneren Nakayama Miki (1798-1887) i midten af forrige århundrede. Bevægelsens lære, som fortrinsvis trækker på elementer fra shinto (en af de to religiøse hovedtraditioner i Japan) og på japansk folkereligiøsitet, er udledt af de åbenbaringer af guden, kamien Tenri O no Mikoto ("Fader-Moder-guden), som Miki oplevede fra 40-års alderen i forbindelse med sin helbredelsesrituelle virksomhed. Bevægelsen er officielt anerkendt som en shinto-bevægelse i Japan, og den tæller her mellem 2 og 3 mio. mennesker.
Af græsk theos, "gud", og dike, "retfærdighed". Ord skabt af filosoffen Leibniz (1646-1716) som betegnelse for forsøget på at forklare, hvordan troen på en almægtig gud kan fastholdes på trods af lidelsens og det ondes eksistens.
Græsk "en guds tilsynekomst". Om hændelser hvorved en gud manifesterer sig i verden, men også om hellige billeder, bygninger, skrifter m.m. der opfattes som manifestationer af en gud.
Græsk theos, "Gud", og logos, "lære", altså læren om Gud. Betegnelse for den tanke- og begrebsmæssige undersøgelse af religionen. I en kristen sammenhæng bruges betegnelsen teologi om en sådan undersøgelse af kristendommens indhold, hvorimod den tilsvarende beskæftigelse med andre religioner er overladt til religionshistorien eller religionsvidenskaben.
Religiøs bevægelse grundlagt i 1875 af Helena Petrovna Blavatsky, Henry Steel Olcott og William Q. Judge. Bevægelsen var blandt de første, som introducerede indisk filosofi og religion i Vesten. Dens lære forener indiske nøglebegreber som fx reinkarnation og karma, ideen om åndelige mestre (kaldet avatarer), som formidler indsigt og erkendelse til mennesker, og endelig nyplatonisk inspirerede ideer om, at det guddommelige princip udstrømmer i verden og mennesker, og at mennesket kan blive en del af det guddommelige ved erkendelse og indsigt.
Inden for tibetansk buddhisme en form for malet rulle eller banner, der hænger i templer og i klostre, og som afbilder buddhaer, lamaer, guder og mandalaer (hellige cirkler) malet på bomuld eller silke. De bruges til visualisering under meditation og anses for hellige. Det indebærer også, at selve fremstillingen af dem skal foregå efter helt fastlagte mønstre.
Tidligere Shan-bevægelsen; ny religiøs bevægelse grundlagt i Danmark af Jeanne Morashti, kaldet Ananda Tara Shan. Bevægelsens internationale centrum ligger i dag i Australien, hvor Ananda bor. Bevægelsen tæller i Danmark ca. 100 tilhængere, heraf ca. 45 kernemedlemmer. Den betragter sig som en verdensreligion, da Ananda som profet og vejleder står i menneskehedens tjeneste.
Sanskrit "den ældste videns buddhisme". Selvbetegnelse for den retning, der officielt blev grundlagt i 300-tallet f.v.t. Den bliver af sine modstandere også kaldt hinayana-buddhisme ("det lille fartøjs buddhisme"), da retningen kritiseres for kun at have plads til ordinerede munke og nonner i sit frelsessystem. Retningen finder man i dag i Sri Lanka, Thailand, Myanmar (Burma), Laos og Cambodia.
Evangelieskrift affattet på koptisk, fundet ved Nag-Hammadi i Ægypten i 1945 sammen med et halvt hundrede andre skrifter med gnostisk præg. Thomasevangeliet består langt overvejende af ord udtalt af Jesus og indeholder ikke det mere dogmatisk prægede stof, som kendes fra Det Nye Testamentes evangelier, der beskriver Jesu undere, hans underfulde undfangelse samt opstandelsen og himmelfarten.
De fundne tekster fra Nag-Hammadi vurderes at stamme fra ca. 330-340 e.v.t. Muligvis går Thomasevangeliet tilbage til et græsk forlæg fra 100-tallet.
Den ægyptiske skriver- og visdomsgud fra Hermopolis. Grækerne "oversatte" Thoth til Hermes. I mytologien er Thoth den, der helbreder Horus' øje, og han er den af guderne, der i det hele taget indtager præstelige roller. Han er også månegud og fremstilles undertiden som en bavian med måneskive på hovedet. Hyppigst ses han dog i menneskeskikkelse med Ibishoved
Ifølge 2. Mosebog 7 sendte Jahve ti plager eller ulykker over det ægyptiske folk for at tvinge Farao til at lade israelitterne vandre ud af landet
En geografisk bestemmelse af den buddhisme, som man finder i Tibet, og som er en blanding af den indiske mahayana- og vajrayana-buddhisme, som kom dertil i slutningen af 600-tallet, og den oprindelige bönreligion. Den kaldes også lamaisme, da den lægger stor vægt på lærerens (lamaens) betydning for frelse, som enhver kan opnå i dette liv, hvis man følger hans anvisninger fuldt ud. Buddhismen blev først officielt anerkendt som statsreligion ved en bekendtgørelse i 791.
I jødedom og kristendom og i europæisk kultur i almindelighed opfattes tid som noget, der forløber i en lige linje fra begyndelsen (skabelsen) til enden. Men i mange andre traditioner er tidsopfattelsen cyklisk, dvs. tiden tænkes at løbe i ring.
Navn på et dansk teologisk tidsskrift, der er udkommet siden 1920'erne, og i forlængelse heraf også navnet på en dansk folkekirkelig bevægelse, der omfatter præster og teologer med tilknytning til tidsskriftet.