Gads religionsleksikon
Et samfund af kristne brødre eller søstre der har aflagt et løfte om at leve i cølibat, fattigdom og lydighed. At tigge til livets opretholdelse er et centralt element. Eksempler på tiggerordener er franciskanerne, dominikanerne og karmelitterne.
En islamisk sufiorden som har været udbredt i Marokko, Algeriet og Vestafrika siden begyndelsen af 1800-tallet
Et sekterisk mærke som man i hinduisme maler på sin pande i rituel sammenhæng
Et helligt sted som er mål for pilgrimsfærd inden for hinduisme og buddhisme. Det kan være et alter, et træ, en mindre helligdom, en bestemt formet sten, der alle markerer, at her er hændt noget specielt: En epifani hvor en guddom har vist sig, en guddommelig indgriben i verden o.l.
På Jesu tid havde den romerske besættelsesmagt i Palæstina ansat toldere til at opkræve transitafgift i forbindelse med handel mellem den nordlige og sydlige del af Palæstina. Disse toldere så farisæerne på med foragt, fordi de gik romernes ærinde. Jesus provokerede sine omgivelser ved at tage sig af både dem og andre, der var stemplet som "syndere"
Gren af shia-islam, betegnes også ithna-ashariya som er arabisk for: Tolverne; dette henviser til anerkendelsen af tolv imamer. Tolv-imam-linien er den største af de shia-muslimske grupper. Tolver-shiisme er statsreligion i Iran.
Tolver-shiitterne er enige med de øvrige shiitiske retninger om, at den legitime leder af det islamiske samfund er en mandlig efterkommer af Ali og Fatima, og der er enighed om de første fire/seks imamer. Derefter sker der en opsplitning i opfattelsen af, hvem der er den rette imam.
Tordengud i vikingetidens nordiske mytologi. I myterne fremtræder Tor først og fremmest som dæmondræberen, der bestandig kæmper for at overvinde jætterne. Tors attribut, hammeren Mjølner, har næppe blot været et våben, men et rituelt redskab som bruges til indvielseshandlinger, fx ægteskabsindgåelse og indvielse af hans døde bukkes knogler, så bukkene kan kaldes til live igen, efter at de har været slagtet.
Hebraisk "lære", "undervisning", oversættes ofte med "Loven". Jødedommens betegnelse for de fem Mosebøger (Moseloven), som tilskrives Moses, tillige med den lære og indsigt, Moses modtog fra Gud.
Toraen beskriver det jødiske folks tilblivelseshistorie, der religionshistorisk må betragtes som hovedsageligt mytologisk, men som af troende jøder betragtes som historiske fakta.
Betegnelse for Luthers redegørelse for, hvordan Gud handler på to måder med mennesker gennem de to regimenter: Det åndelige eller gejstlige og det verdslige. Det åndelige regimente har kun ordets kraft og skal virke i frihed. I det verdslige regimente skal synden og uretten holdes nede med magt og tvang.
Troen på at der eksisterer et overnaturligt forhold mellem et menneske eller en gruppe af mennesker og en dyre- eller planteart (eller en art af fysiske objekter). Klantotemisme betegner det forhold, at en forfader, et dyr, en plante eller et objekt ses som en hel klans ophav, og det eller de symboler, som forbindes hermed, vil være klanens totem.
En søvnlignende tilstand der kan fremkaldes ved hypnose, men hos nogle også kan optræde spontant. I religionernes verden har en sådan tilstand ofte været opfattet som en kontakt med overnaturlige væsener eller ligefrem en besættelse. Den, der er i trance, bliver et medium, et mellemled, hvorigennem kommunikation med afdøde eller overnaturlige væsener tænkes at kunne foregå
Latin transcendere, "overskride", "overstige". Betegner en virkelighed der ligger uden for eller sprænger grænserne for menneskets sædvanlige erfaring eller erkendelse. Kan på den baggrund undertiden bruges i mere snæver betydning som ensbetydende med det guddommelige, det overmenneskelige. Modsat immanens: "iboen".
Religiøs bevægelse grundlagt i USA i 1957 af guru Maharishi Mahesh Yogi, født Mahesh Prasad Varma (f. 1911). Bevægelsens lære trækker på den såkaldte advaita-tradition; advaita betyder "ikke-to" og betoner enheden mellem atman (menneskets sjæl) og Brahman (det universelle guddommelige). Igennem indlæring og udøvelse af TMs meditative teknikker bliver mennesket en del af det guddommelige eller omvendt. TM lægger vægt på, at de meditative teknikker er videnskabelige, hvorfor man ikke vil betragtes som en religion.
Også kaldet erkendelsens øje; det øje som den historiske Buddha får, da han når til den fuldstændige oplysning under sin meditation under Bo-træet.
Den kristne lære om at Gud er ét væsen, men tre personer eller fremtrædelsesformer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Læren findes ikke i Det Nye Testamente, men er først udviklet i oldkirken i slutningen af 300-tallet.
Treenighedslærens anliggende er at understrege, at Gud åbenbarede sig eller trådte frem for mennesker igennem Jesus og efter Jesu tid fortsat gør det i kraft af Helligånden, som i kirken gør Jesu ord levende og giver dem deres overbevisningskraft.
Hebraisk "forbudt" i forbindelse med madvarer. Dette står i modsætning til kosher, som angiver tilladt mad. Benyttes om fødevarer, som det ifølge Toraen er forbudt jøder at spise.
En mytologisk figur der er fuld af fup og gang på gang spiller guder og mennesker de fæleste puds. På en ofte komisk og overraskende måde bringer tricksteren den mytologiske handling videre, sommetider til gavn og sommetider til skade for menneskene. Tricksteren er en tvetydig skikkelse, hverken dit eller dat, men helt sin egen. Derfor er han ofte den, der kan løse fastlåste mytologiske situationer og mediere mellem fundamentale og uforsonlige modsætninger.
Sanskrit "tre legemer". En anskuelse inden for mahayana-buddhisme, hvor man analytisk opdeler en buddha, dvs. fuldt oplyst, i tre aspekter, der kan belyse buddha-naturens spændvidde, og som kan give en forklaring på Buddhas forskellige udtryks- og fremtrædelsesformer.
1. Nirmanakaya. Buddhas manifestationslegeme der kommer til udtryk i en historisk person som fx Gautama Buddha, som virker her på jorden.
2. Sambhogakya. Buddhas frydslegeme eller åndelige legeme, der befinder sig i himmelsfæren, og som lader sig manifestere her på jorden.
Sanskrit "tre guder". Kan oversættes som hinduismens trefoldighed/"treenighed" og er en sammenfatning af hinduismens mange guder til tre, der samlet er dem, som styrer det universelle kredsløb. Brahma er skaberen, Vishnu er opretholderen af verdensordenen, Shiva er nedbryderen
"De Tre Kurve". Henviser til de tre samlinger der udgør buddhismens helligbog, også kaldet Pali-kanon. Den blev nedskrevet på Sri Lanka i det første årh. f.v.t. på skriftsproget pali, for at den kunne adskille sig fra hinduismen og dens brug af sanskrit som helligsprog. Tripitaka er den eneste helligskrift, som alle buddhistiske retninger anerkender som autoritativ.
De tre samlinger, der hver især er meget omfattende, er ordnet efter emne.