Gads religionsleksikon
En meget tidlig skole inden for buddhisme der udgik fra de såkaldte Sarvastivadiner, der lagde vægt på den første kurv, Abhidharma, i buddhismens helligbog, Tripitaka.
Vaibhashika-skolen tog navn efter et stort kommentarværk (kommentar: vibhasha) til Abhidharma, som blev udført i 100-tallet e.v.t. i Kashmir, og som de kategorisk fulgte. Et kommentarværk der på mange punkter adskiller sig fra theravadabuddhismens tolkning af Abhidharma, og som sandsynligvis ligger til grund for mahayanabuddhismens anskuelser.
Navnet på de hinduer der dyrker Vishnu eller en af hans inkarnationer, primært Rama og Krishna, som den øverste centrale guddom, som alt andet udspringer fra.
Vishnutilhængere finder man primært i det centrale Indien, men der findes dog templer opkaldt efter Krishna og Rama overalt i Indien. Ved rituelle handlinger eller festlige begivenheder maler vishnutilhængere sig med to lodrette streger i panden og evt. på armene. Hellige mænd eller folk på pilgrimsfærd bærer det sekteriske mærke hele tiden.
Diamant eller tordenkile; repræsenterer det mandlige aspekt inden for tantrisk buddhisme. Vajraen står for den lysende klarhed og den aktive medfølelse og ligger til grund for navnet på den tredje retning inden for buddhisme, vajrayana, "Diamantfartøjet".
Diamantfartøjet eller tordenkilefartøjet. Den tredje og sidste af de store retninger inden for buddhisme, der også kaldes: Den lynhurtige vej til frelse. Vajrayanabuddhisme er en blanding af tantrisk buddhisme og mahayanabuddhisme og opstod mellem 400 og 600 e.v.t. i Indien, men fik først for alvor tag i befolkningen de efterfølgende par århundreder. Retningen kaldes også mantrayana (Mantrafartøjet) pga. dens brug af mantraer i sin praksis. Vajrayana findes i dag i Tibet, Mongoliet, Kina, Japan og i det nordlige Indien.
I nordisk mytologi det sted hvor de faldne krigere (dem, der er faldet på valen = slagmarken) bringes hen på Odins bud af hans kvindelige hjælpere, Valkyrierne. Stedet skildres i Snorres edda som en mægtig kaserne, hvor kæmperne kan fortsætte deres sædvanlige jordiske gøremål med kamplege og rigelig mad og drikke.
Odins sendebud som bor i Valhal og fører de værdige faldne kæmper til Odins gilde. Engang var de skrækkens gudinder, dødens visse bud, som kunne vise sig som dæmoniske væsener, der vævede kampens rædselsbillede på skæbnevæven.
Den legendariske sagndigter som tilskrives forfatterskabet af det store helteepos Ramayana. Her optræder han i den første bog som fortælleren af historien. Senere kritiske undersøgelser af Ramayana har dog vist, at Ramayana har udviklet sig over en lang periode, og at første og syvende bog er senere tilføjelser
Esoterisk kristen dansk bevægelse som opstod i kølvandet på bogen af samme navn i begyndelsen af 1920'erne, og som ser sig som fuldstændiggørelsen af kristendom. Bogens indhold er nedskrevet i forlængelse af en række seancer, som blev holdt 1913-17,
og hvor Agerskovs kone, Johanne Agerskov, var medium.
En af de to gudeslægter i den nordiske mytologi. De mest kendte skikkelser er Njord, Frej og Freja. De er især forbundet med frugtbarheden, og der er flere ting, der tyder på, at de uden for krigeraristokratiet har været mindst lige så populære som den anden gruppe guddomme, aserne, som i højere grad er forbundet med krigen og knyttet til herskeraristokratiet.
Sanskrit "farve". Bruges om de fire overordnede sociale klasser, der er at finde i det hinduistiske system, og som igen er opdelt i et stort antal af kaster, de såkaldte jatier.
Varna er primært udsprunget af ideen om arbejdsdeling, hvor hver varna skulle arbejde for fællesskabets bedste. Således var det ideen, at man udfyldte den plads, som man eller familien nu engang var god til. Det forholder sig nemlig således, at varnatilhørsforholdet går i arv.
Sanskrit varna, "farve", skal forstås som social klasse, ashrama: Livsstadium, dharma: Lov/moral. Varnashramadharma er et begreb inden for hinduisme, der indikerer, at man skal opfylde den specifikke dharma, der afhænger af ens sociale klasse, livsstadium og køn.
Fx er den vigtigste dharma for en pige at adlyde sine forældre og ære dem. Som ung kvinde er den vigtigste dharma at forblive urørt og at blive gift med en af samme kaste. En hustrus vigtigste dharma derimod er at ære sine mand. Som moder skal man tage sig af sine børn osv.
En af de tidligste vediske guder. Han er himmelgud og er af indo-iransk oprindelse. Ligesom guden Indra kaldes han for konge og anses som hersker over både himlen og jorden.
Varuna er også den gud, der dømmer mennesket. Derfor var det ham, man gav sonofringer til i det vediske offerritual for at formilde ham, hvis man havde forsyndet sig.
Varuna er ofte forbundet med guden Mitra, hvor Varuna er nattehimmelen, og Mitra er daghimlen, og sammen står de for opretholdelsen af verdensordenen (rita), både den moralske og naturens gang.
Et udtryk brugt inden for buddhisme om monsunperioden, som er den periode, hvor munkene bør blive i deres egne klostre, meditere, studere og undervise. Desuden er det også i vassa-perioderne, at lægfolk i visse buddhistiske lande bliver munke for et stykke tid for derefter at vende tilbage til deres borgerlige liv igen, når vassa-perioden er slut. Det var i disse perioder, at den historiske Buddha underviste sine disciple.
Betegnelse for de to konciler eller kirkemøder der har været afholdt i Vatikanet i henholdsvis 1869-1870 og 1962-65.
Det første vatikanerkoncil er især kendt, fordi det fastslog læren om pavens ufejlbarlighed. Det andet vatikanerkoncil arbejdede ud fra en målsætning om aggiornamento: Ajourføring eller tilpasning af Den Romersk-katolske Kirke og dens teologi til livet i den moderne verden
Navnet på den kirkestat der ligger i Rom på et areal på ca. 0,5 km2, hvor paven og hele den pavelige administration har til huse, og hvor også Peterskirken ligger. Vatikanet har status af en suveræn stat uafhængig af den italienske stat
En personifikation af vinden eller luften udsprunget af sanskritordet va, "at blæse". Vayu har primært metafysisk betydning som åndedraget, der giver liv, eller som bør beherskes i yoga i hinduisme. Vayu kan også henvise til et af de fem bærende elementer i universet
Sanskrit "viden". Hellig viden. De ældste helligskrifter på indisk jord (ca. 1500-800 f.v.t.). De danner basis for udviklingen af religioner som hinduisme, buddhisme og jainreligion. Hinduisme er dog den eneste af de nævnte religioner, der anerkender vedaernes autoritet. De andre har udviklet sig som selvstændige religioner, bl.a. ved at forholde sig kritisk over for vedaerne.
Sanskrit "vedaernes endeligt", "afslutning". Navnet på en af de mest indflydelsesrige af de seks klassiske filosofiske skoler inden for hinduisme. Navnet refererer sandsynligvis til, at her har man den endelige udlægning af vedaernes lære, dvs. inklusive de upanishader, som er tilknyttet vedaerne. Skolen er fra omkring vor tidsregnings begyndelse.
En speciel form for positiv besværgelse eller kraftoverføring fra en hellig, indviet person til en lægmand.
Et par af de mest kendte velsignelsesformler i den kristne verden er den såkaldt aronitiske velsignelse (4. Mosebog. 6,24-26) og den apostolske velsignelse (2. Korintherbrev 13,13). Begge disse formler bruges i folkekirkens gudstjeneste
Mange folk har et begreb, der betegner sammenhængen og stabiliteten i verden, men ofte tillige "lands lov og ret", retfærdighed, sandhed eller endog virkelighed. I tidlig græsk filosofi betegner kosmos verden som en stabil harmoni. Modsætningen er kaos, der egentlig betegner det store, tomme, udifferentierede gab, hvorfra verden begyndte at tage form. Kosmos er den smukke, ordnede og differentierede verden, hvor alle kræfter er i balance.