Gads religionsleksikon
Helligsted i nordisk religion, fritliggende, særligt i skove.
Hellig aske som bruges i den hinduistiske tilbedelse. Asken stammer fra brændt kokasse og siges at have rensende effekt. Man bruger bl.a. vibudhi til at lave sit sekteriske mærke, der markerer, om man er Shiva- eller Vishnutilhænger
Betegnelse for den metavidenskabelige (overvidenskabelige) disciplin som beskæftiger sig med teoretiske overvejelser omkring de enkelte videnskabsgrenes metoder, grundlag, historie, forudsætninger og mål
Sanskrit "viden". Udtrykket bruges inden for indisk filosofi om både eksakte videnskaber såsom medicin, matematik og geometri, og om den hellige religiøse viden som den fx kommer til udtryk i vedaerne. Her får udtrykket en betydning af at være den viden, der gennemskuer maya og den empiriske verdens bedrag og forgængelighed.
Indviet vand anbragt i vievandskar ved indgangsdøren til katolske kirker. Kirkegængerne bruger vievand, når de slår korsets tegn for sig, idet de går ind i kirken
Et hvilested; er inden for buddhisme blevet navnet på et hvilested for munke, ofte synonymt med et kloster
Sanskrit "Gennemtrængeren", "den der har forskellige former". En af de mest tilbedte guder i hinduisme i dag. Han optræder, som hans navn angiver, i forskellige former eller inkarnationer, der ifølge traditionen tæller ti i alt. Mest kendt er han som guden Krishna og guden Rama.
Et syn af noget der ligger ud over den normale menneskelige erfaringshorisont: Overnaturlige væsener, fortidige eller fremtidige hændelser, steder og begivenheder langt borte eller i det hinsides. Visioner kan også være billeder af symbolsk eller allegorisk karakter, der senere udlægges og fortolkes. JPS
Latin vita, "liv". Biologisk anskuelse der opfatter alt liv som betinget af en livskraft, som ikke lader sig forklare ud fra fysisk-kemiske lovmæssigheder, som det er tilfældet ifølge mekanicismen
Navnet på ægteskabsceremonien inden for hinduisme som anses for et af de vigtigste overgangsritualer (samskaraer). Det er indgangen til det andet livsstadium som husholder og husholderske, grundlaget for at danne familie og derfor grundlaget for, at slægten og dermed traditionen føres videre.
1863-1902. Hinduistisk reformist og grundlægger af Ramakrishnamissionen i 1897. Han har stor betydning for udviklingen af den moderne hindus selvforståelse og for at viderebringe de for ham grundlæggende hinduistiske tanker til den vestlige verden.
Den fremherskende religion på Haiti i Caribien med rødder i afrikanske religioner og katolicismen. Gud er den almægtige og regerer sammen med Helligånden, Jesus og helgenerne. Gudeskikkelser (loa) fra afrikanske religioner, fx fonreligionens vodu/vodun, kombineres med katolske helgener og besætter de indviede tilhængere under dans. Dansen og åndebesættelserne er vigtige ritualer og har en central plads i religionen.
En offergave til en gud eller en helgen uden for den officielle, regelmæssige kult, typisk fra en enkelt person eller en familie. Gaven kan gives som opfyldelse af et løfte i en bøn (votum) eller som tak for helbredelse eller anden hjælp. Votivgaver kendes i stort tal fra den antikke Middelhavsverden og fra den katolske kirke.
Navnet på kaosslangen som optræder i de indiske helligtekster vedaerne fra omkring 1500-800 f.v.t., og som guden Indra bekæmper med sin tordenkile for at befri det frugtbarhedsgivende vand, slangen holder tilbage.
Latin "den kendte", "udbredte". Navnet på den latinske kirkebibel, som i århundreder har været den vigtigste bibeludgave i Den Romersk-katolske Kirke.
Vulgata går tilbage til en oversættelse skabt af kirkefaderen Hieronimus i årene 385-405. Vulgata fik dog først sin officielle anerkendelse som Den Romersk-katolske Kirkes bibel på Tridentinerkoncilet i 1546
I kristendommen en billedlig betegnelse for den forandring, der sker med et menneske, når det ved en personlig oplevelse bliver bevidst om sin syndighed
og Guds dømmende og tilgivende holdning til synden og synderen. I forlængelse heraf tillige betegnelse for det folkelige røre, der udspringer af en kristen forkyndelse, som sigter imod at skabe vækkelse hos tidens mennesker.
Filosofisk betegnelse for det, der er fælles for alt det, der er (til), eller alt det værende. Der er imidlertid ikke enighed om, hvor mange forskellige former for væren, der gives, hvilket betyder, at udtrykket bruges meget forskelligt i forskellige filosofiske retninger.
Men spørgsmålet om, hvad væren er, har op igennem filosofihistorien hørt til de klassiske diskussionsemner.
Troldkvinde eller spåkvinde i nordisk religion. Vølven udøver den form for magi, som i Norden kendes under navnet sejd, en ekstatisk spådomsaktivitet som hovedsageligt udføres af særligt uddannede kvinder.