Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Arabisk betegnelse for retning inden for shia-islam der betragter Zaid ibn Ali som den femte og sidste imam.

Arabisk "almisse". Som en af islams fem søjler pålægges det muslimer, som har mulighed for det, at give en bestemt del af indkomst og formue i almisse til fattige medborgere.

Man kan desuden vælge at give mere i almisse, end man er forpligtet til. Denne frivillige almisse betegnes sadaqa.

Den iranske profet Zarathustras (græsk Zoroaster) religion kendes gennem skriftsamlingen Avesta, der var mundtlig tradition, indtil den blev samlet og nedskrevet mellem 226 og 650 e.v.t. Avesta suppleres af en omfattende religiøs litteratur på middelpersisk (pahlavi). Zarathustra var offerpræst (zaotar) i det gamle Iran, måske omkring 1000 f.v.t., men en sikker datering findes ikke; dog må det have været før 600 f.v.t. Han udformede en lære om det gode og det onde, renhed og besmittelse som to magter i tilværelsen. Mellem dem må mennesket vælge.

Græsk "de ivrige". Betegnelse for et yderligtgående, nationalistisk parti inden for jødedommen i det 1. årh. e.v.t. Zeloterne anså det romerske herredømme i Palæstina for at være uforeneligt med Jahves værdighed som Israels konge. Religiøst repræsenterede zeloterne en radikal farisæisme, hvilket kom til udtryk ved, at de afsondrede sig mere fra det omgivende samfund og bestræbte sig på at have en "ren" menighed.

En brønd nær ved Kabaen i Mekka. Det angives i islamisk overlevering, at Allah lod en kilde springe frem her, som reddede Hagars og Ismaels liv, efter de var blevet ladt alene af Abraham i ørkenen.

Ved både den store og den lille pilgrimsfærd indgår drikning af vand fra Zemzem-brønden som ritual. Muslimer tager også vand fra brønden med hjem til syge, idet vandet anses for at have særlige helsebringende egenskaber

Tidligt i jødedommen betegnelse for Jerusalem, navnlig Tempelbjerget. Benyttes nu om hele Det Hellige Land i forbindelse med det jødiske folks længsel efter at vende tilbage til landet.

I 1800-tallet opstod den politiske zionisme som én blandt mange nationalistiske bevægelser i Europa. Zionismens mål var at føre det jødiske folk tilbage til det forjættede land (Eretz Israel) og bosætte det dér i en autonom stat.

Afrikanske uafhængige kirker der er vokset frem siden starten af 1900-tallet. Disse kirker er grundlagt af afrikanere og ikke udsprunget af de traditionelle europæiske kirker og missionskirkerne i Afrika.

Navnet stammer fra de henved 3.000 sydafrikanske zionistiske kirkesamfund, som lægger vægt på helbredelse ved Helligånden og på deres lederes karismatiske evner. De kan alle spore deres oprindelse tilbage til den amerikanske Evangelical Christian Catholic Church, oprettet 1896 i Zion City, Illinois.

En afrikansk traditionel religion der er knyttet til zulufolket i Sydafrika, og som stadig spiller en rolle. De fleste af de ca. 9 mio. zuluer er i dag kristne, og heraf er over en fjerdedel medlemmer af de uafhængige afrikanske kirker, hvor vigtige træk i den traditionelle religion spiller en central rolle. Traditionelle religiøse specialister indtager en vigtig rolle som seere og helbredere.

1484-1531. Schweizisk reformator. Påvirket af Luther gennemførte Zwingli en reformation af kirken i Zürich i 1523. I ydre henseende fremtræder Zwinglis reformation mere radikal end Luthers, idet den ud fra en streng overensstemmelse med Bibelen fjerner al udsmykning (billeder, orgler og altre) fra kirkerne.