Sanskrit "den første" eller "oprindelige Buddha". Et navn på den øverste og sande Buddha både inden for den tantriske buddhisme og inden for mahayanabuddhismen, der begge opererer med flere forskellige buddhaer med forskellige navne og udtryksformer. For at skabe en enhed i mangfoldigheden ser man Adi-Buddha som udgangspunktet for alle de andre, der anses som blotte udstrålinger fra ham.
Adi-Buddha befinder sig i evig kontemplation, og hans eneste aktivitet har været, at han har ladet sin kraft manifestere i andre buddhaer. Han afbildes ofte med en krone på hovedet og med en meditationsklokke i den ene hånd og en flammende lotusblomst i den anden, hvilket både viser hans status og hans kraft.
Inden for mahayanatraditionen har man et større antal af forskellige meditations-buddhaer (Dhyana-Buddha) og meditations-bodhisattvaer. Sidstnævnte er dem, der gør verden manifest ("skaber den") i hver verdensæra. Således kan man sige, at Adi-Buddha virker igennem dem.
I tantrisk buddhisme opererer man med fem forskellige buddhaer, der virker parallelt på hver deres områder, og som alle er manifestationer af den selv-eksisterende Adi-Buddha, der ikke på nogen måden anses som en skabergud, men som et princip, der blot har konstitueret sig.
Selve udtrykket Adi-Buddha støder man først på i litteraturen fra ca. 600-tallet e.v.t., men selve Adi-Buddha tilstanden kan parallelliseres med det stadium, den historiske Buddha opnåede efter sin død. Det beskrives som udefinerligt og kaldes parinirvana.