Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Adi Granth

Sikhreligionens helligbog på i alt 1430 sider med 5894 hymner suppleret med prosa. Adi Granth betyder "den første" eller "eneste Bog", hvilket henviser til, at andre tekster ikke har og ikke kan få samme betydning. Adi Granth, der også kaldes Guru Granth Sahib, er den eneste hellige manifestation i en gurdwara, sikhernes tempel, hvor den ligger på en pude under en baldakin. Den anses for at være menighedens vejleder eller guru efter den sidste sikhgurus død i 1708 og er central i enhver religiøs handling.

Adi Granth består primært af hymner, der lovpriser og bønfalder Gud som verdens sande og eneste realitet. Og troen på spirituel frigørelse via Guds nåde og gennem meditation på og lovprisning af guds navn (Nam) er det helt centrale budskab. Hymnerne er af meget forskelligt omfang og suppleres af en smule prosa. Langt hovedparten er skrevet af seks af sikhreligionens ti guruer, de fem første og den niende, men der findes også hymner af Kabir, en betydningsfuld person inden for sant-traditionen, der både er påvirket af hinduisme og islam og af muslimske sufier. De suppleres af hymner og vers fra den hinduistiske tradition. Udgangspunktet for sikhreligionens grundlægger, guru Nanak (1469-1539), var netop at sammentænke islam og hinduisme, at udvælge de gode træk fra begge traditioner og at fravælge de dårlige til en ny og renset tro.

De specifikke sikhhymner i Adi Granth repræsenterer en digtning, der strækker sig over ca. 200 år. De begynder med guru Nanak og afsluttes med den tiende guru, Gobind Singh, der dog kun bidrager med en enkelt hymne. Allerede i 1603-1604, under den femte guru Arjan, blev Adi Granth samlet første gang men så senere revideret af den tiende og sidste guru, guru Gobind Singh i 1706, så den forelå i sin nuværende form. Natten før sin død i 1708 erklærede han gururækken for afsluttet og indsatte Adi Granth eller Guru Granth Sahib, som sin efterfølger. Adi Granth er skrevet på gurmukhi, et punjabi skriftsprog der betyder fra guruens mund, hvilket også antyder den betydning, der lægges i ordene.

Opdeling: Selvom der ikke er forsøgt at lave nogen systematisk fremstilling af den lære, som Nanak forkyndte, og som de andre guruer byggede videre på, kan man opdele Adi Granth i tre hovedafdelinger, der dog fremstår med meget varierende længde:

1. Det første hovedafsnit strækker sig over de første 13 sider, der består af i alt 15 hymner, som bruges til meditation på forskellige tidspunkter af dagen.

2. Det næste hovedafsnit er langt det største og kan kaldes bogens egentlige kerne. Det strækker sig over siderne 14 til 1352, der igen er inddelt i 31 afsnit eller ragaer, dvs. tonesystemer, som deres afsyngelse er ordnet efter. Inden for hver raga er hymnerne ordnet efter, hvilken guru i gururækken, der har digtet dem med Guru Nanak først og så fremdeles, og med digtere, som står uden for gururækken, tilsidst.

3. Den tredje hovedafdeling strækker sig over siderne 1353 til 1430 og består af korte digte, som man ikke har kunnet finde plads til inden for ragaerne.