Teknisk betegnelse for en fortolkning af de mytiske forestillinger i Det Nye Testamente. Den vil ikke fjerne det mytiske stof, men udlægge det, så den eksistensforståelse, der ligger i myterne, bliver tilgængelig for nutidsmennesket. Afmytologiseringsprogrammet er skabt af den tyske teolog Rudolf Bultmann i 1941.

For Bultmann er myten en naiv, før-videnskabelig tankeform, der opfatter verden som et tre-etagers univers, hvor mennesket lever i den jordiske verden og er under påvirkning af indgreb både fra guders overjordiske og dæmoners og djævles underjordiske verden. Denne forestilling er uantagelig for det moderne, rationelt tænkende menneske. Myten må derfor fortolkes. I forhold til Det Nye Testamente kan denne afmytologisering gennemføres med så megen større grund, som det allerede sker i visse nytestamentlige tekster. Fx tolker Johannesevangeliet verdens ende og dommen som indtruffet allerede med troen på Kristus. Ifølge afmytologiseringen er kristen tro ikke ensbetydende med en naiv verdensopfattelse, men eksistentiel overgivelse til en transcendent magt.

Kritikken af afmytologiseringen har især fremhævet, at den opererer med for snævert et mytebegreb, og at det mytiske sprog ikke uden videre kan erstattes af det rationelle sprog.