Et eksperimenterende arbejde med mineralers, metallers og/eller andre stoffers forvandling med religiøse mål for øje.
Alkymien eller alkemien regnes ofte for den moderne kemis forløber. Den europæiske alkymi, der var udbredt i renæssancen, havde sine rødder i hellenismen. Dens forhistorie har man søgt i de første smedes opdagelse af, at man med varme og andre midler kan accelerere naturens processer og fremkalde forvandlinger i stoffet. Men om egentlig alkymi kan man først tale, når naturens elementer og stoffer i et klassifikationssystem kædes sammen med fx planeter, dyr, guder, bevidsthedsstadier mv. På denne måde bliver alkymistens arbejde med stofferne en rituel og åndelig proces, der kan forfølge religiøse mål. Gennem forvandlingen af stofferne stræbte man efter at fremstille guld, det ædleste af metallerne, der også betegnede en åndelig fuldkommengørelse.
I Kina skelner man inden for daoisme mellem ydre og indre alkymi. Den ydre alkymi tager sigte på at fremstille udødelighedspiller. I den indre alkymi er menneskekroppen meditationsobjekt. Den tænkes udstyret med forskellige centre, der benævnes efter de stoffer, der også har anvendelse i den ydre alkymi.