Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

allegori

En gennemført billedlig fremstilling i tale, skrift eller billeder, hvor der til hvert element på billedsiden svarer et element på anvendelsessiden. Den tankemæssige sammenhæng er på anvendelsessiden, og billedsiden er udelukkende en repræsentation af denne sammenhæng.

Retfærdighedens gudinde Justitia har bind for øjnene som udtryk for, at retten skal være upartisk, en vægt i den ene hånd som udtryk for, at retten må afveje parternes påstande og beviser nøje, og et sværd i den anden hånd som udtryk for, at retten må kunne sætte magt bag sine domme.

Allegorisk læsning eller fortolkning (allegorese) af myter og hellige skrifter indebærer, at de læses som allegori uden hensyn til deres konkrete betydning og sammenhæng. Fx tolker den nyplatoniske filosof Sallustios i det 4. årh. e.v.t. den græske myte om Kronos, der sluger sine børn, som et billede på det nyplatoniske princip, at al ånd vender tilbage til sig selv, dvs. sit guddommelige ophav. Paulus tolker i 1. Korinterbrev 10 Israels folks overgang over Det Røde Hav som dåben, og klippen, de drak vand af, som Kristus.

Allegorisk fortolkning er et middel til nytolkning af en ældre tradition. Men da den ikke tager hensyn til fx fortællingers eller billeders konkrete sammenhæng, er den som metode helt vilkårlig og derfor uanvendelig i historiske studier