Græsk eleemosyne, "barmhjertighed". Gave der gives som udtryk for en religiøst begrundet godgørenhed. I moderne dagligsprog har ordet fået en negativ betydning i retning af, at den, der giver almisse, derved køber sig fri for i alvor at tage ansvar for sit medmenneskes liv. BT

ISLAM: Der findes to typer almisser, zakat eller sadaqa. De to adskiller sig fra hinanden ved, at den ene, nemlig zakat, indgår som en af islams fem søjler og dermed er en religiøs pligt. Sadaqa betegner den frivillige almisse, der kan gives ud over zakat af muslimer, som føler sig i stand til at give mere, end de er forpligtede til.

Inden for islam anses det for at være både en god gerning og en pligt at hjælpe nødlidende. Desuden symboliserer betalingen af almisse, ligesom fasten, en afsigelse af denne verdens goder til fordel for den sande rigdom, Allah bringer de troende.

Muslimer har pligt til at betale en bestemt procentdel (ca. 2-2,5%) af deres indkomst og formue i zakat. Zakat betales ofte i forbindelse med afslutningen af fasten i måneden Ramadan. De indsamlede almisser går til hjælp til fattige og trængende medborgere. Almissen kan bestå af penge eller donationer af fx mad. Ofte indbetales almissen til en moske eller en islamisk organisation, som står for distribution af almissen, men almissen kan også gives direkte til fattige personer. NS

KRISTENDOM: I bjergprædikenen advares der imod, at det at give almisse bliver til en tom fromhedsdemonstration. Måske finder man i denne advarsel forklaringen på, at der ikke i kristendommen gives nogle konkrete anvisninger på eller regler for almissegivning. Dog har kravet om omsorg for de fattige altid været en fast bestanddel af kristendommen, og af Paulus' breve kan vi også se, at det fra tidlig tid har været skik at foretage indsamlinger i de nye menigheder, så man med pengegaver kunne støtte de fattige i modermenigheden i Jerusalem.

Praktisering af almissen kan på den baggrund ses videreført i nutiden ved de indsamlinger til de fattige, der regelmæssigt finder sted i kirkerne. Indsamlingsbøsser til gaver til de fattige kendes praktisk talt fra enhver kirke, og flere steder i andre lande er det (ligesom tidligere her til lands) en del af gudstjenesteritualet, at der foretages indsamling til de fattige ved, at en "klinkbeutel" (pung på en lang træstage) rækkes ind foran kirkegængerne på bænkeraderne, så de kan få lejlighed til at yde deres bidrag til de trængende