1479-1574. Den tredje af sikhreligionens gururække på i alt ti, hvor han var guru i årene fra 1552-74. Han er repræsenteret med i alt 907 hymner i sikhernes helligbog Adi Granth og er den, der skabte sikhreligionens ydre praksis.
Amar Das gjorde et stort stykke organisatorisk arbejde for at holde sammen på den nyligt stiftede religion. Og han gik på mange måder imod sikhreligionens stifter Guru Nanak ved at give den et kultisk præg. For Nanak havde religionen været et indre anliggende, og han forkastede enhver form for tempeltilbedelse, ofring eller pilgrimsfærd som den, han fandt i hinduisme. Amar Das så det derimod som en nødvendighed at skabe en fælles menighedspraksis, for at den allerede splittede sikhgruppe kunne holde sammen. Han iværksatte opførelse af gudstjenestebygninger, han fik samlet to bind af hymner komponeret af henholdsvis Nanak, Angad (Nanaks efterfølger) og ham selv, som skulle danne grundlag for gudstjenesten, og indstiftede fællesmåltidet langar, der skulle efterfølge den. Han genoptog pilgrimsfærden som en fortjenstfuld handling, og han fik skabt tradition for specifikke overgangsritualer ved fødsel, bryllup og død.
Man kan diskutere, om Amar Das videreførte den religion, som Nanak havde stiftet. Men uden hans arbejde var sikhreligionen nok gået i sig selv igen, som mange af samtidens individuelt baserede religiøse strømninger gjorde det.