1504-1552. Den anden af sikhreligionens gururække på i alt ti, hvor han var guru i årene fra 1539-52. Han bidrog med 62 hymner til sikhernes helligbog Adi Granth.
Angad, egentlig kaldet Lehna, var en af Guru Nanaks allernærmeste disciple, og Guru Nanak valgte ham som sin efterfølger. Samtidigt omdøbte Nanak ham til Angad, som betyder lem forstået som legemsdel, idet Nanak så ham som en del af sig selv og derfor ikke var i tvivl om, at Angad ville videreføre og udbygge den sande lære.
Angad levede stort set op til Nanaks forventninger til ham. Han forfattede en del hymner til brug ved sikhmenighedens gudsdyrkelse, og han skulle ifølge overleveringen have skabt den særlige punjabiskrift, gurmukhi, der betyder "fra guruens mund", til brug for sikhernes særlige hymner. Valget af Angad skabte dog en del splid i den unge sikhmenighed, da flere mente, at Nanak burde have udpeget sin ældste søn, Sri Chand, som sin efterfølger. De proklamerede derfor, at de anså Sri Chand som den nye Guru, hvorved de skilte sig ud. Den første sekt inden for sikhreligionen var skabt. Den kaldte sig Udasi og er en meget moderat bevægelse, der i dag har flere hinduistiske træk inkorporeret i kulten. Bl.a. tilbeder de mange af de hinduistiske guder, som de har stående i deres gudstjenestebygninger, selvom sikhreligionen går imod billeddyrkelse.