Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Anglikanske Kirke, Den

Betegnelse for den gamle engelske nationalkirke Church of England og alle dens datterkirker verden over, dels i lande, der tilhører eller har tilhørt det britiske statssamfund, og dels hvor der har været anglikansk mission.

Historie: Den Anglikanske Kirkes dannelse ved løsrivelse fra Den Romersk-katolske Kirke under Henrik VIII (1534) skete mere af nationalpolitiske end af religiøse grunde. På den baggrund har der i England altid været en tæt forbindelse mellem kongehuset, statsmagten og Den Anglikanske Kirke, og igennem århundrederne har der været mange brydninger om Den Anglikanske Kirkes indretning og fremtræden, således at kirkens præg skiftevis har fremtrådt overvejende katolsk og overvejende protestantisk.

Organisation: Uden for England er Den Anglikanske Kirkes kirkeafdelinger selvstyrende, mens den i England har en status, der minder om de nordiske folkekirkers. Fra katolsk tid har Den Anglikanske Kirke bevaret bispeembedet med fastholdelse af den apostolske succession. Kirkens åndelige overhoved er ærkebiskoppen af Canterbury (endnu et ærkesæde findes i York), som hvert 10. år samler alle kirkens biskopper i hele verden til "Lambeth-konferencen".

I 1971 fik Church of England ved en parlamentsbeslutning øget selvstyre med oprettelsen af "General Assembly" bestående af biskoppernes, præsternes og lægfolkets "hus". Den Anglikanske Kirke har beholdt mange af sine jordbesiddelser og kirkelige formuer, til gengæld får den hverken statsstøtte eller kirkeskat, men kun frivillige gaver fra medlemmerne.

Lære: Den Anglikanske Kirke er kendetegnet ved en moderat og lidt ubestemt reformatorisk kristendom. Det officielle læregrundlag blev første gang defineret i "De 39 artikler" (1563), der bærer præg af både lutherske, zwingliske og calvinske anskuelser. Men langt større praktisk betydning har "Book of Common Prayer" fra 1559, der fastlægger normen for Den Anglikanske Kirkes gudstjenesteliv. De tilbagevendende historiske svingninger mellem katolske og reformatoriske kristendomsopfattelser har bidraget til Den Anglikanske Kirkes store rummelighed, så den igennem det meste af sin historie har omfattet tre hovedretninger: den højkirkelige (anglokatolske), den bredkirkelige og den lavkirkelige. Med nogen ret kan det hævdes, at Church of England i dag efter udskillelsen af metodistkirken og andre frikirker, der socialt stod arbejderklassen nær, i højere grad fremtræder som middelklassens og overklassens kirke.