Græsk "uden orden". Begrebet betegner en krise for en social gruppe, fx et samfund, som opstår, når gruppens betydningssystem ikke længere kan modsvare eller forklare de kriser, som gruppen kommer ud for. En sådan krisesituation er kendetegnet ved, at fx fælles normer, moral, etik og religiøse grundlag sættes ud af spil, fordi de opleves som utilstrækkelige af gruppens individer. De kan ikke længere fungere som regulerende for adfærd og verdensforklaring. Begrebet blev introduceret af den franske sociolog Emile Durkheim (1858-1917).