Græsk anthropos, "menneske", og logi, "lære"; "læren om mennesket". Den videnskab (tidligere kaldet "etnografi" og "etnologi") der som sit område har mennesket som kultur- og samfundsvæsen, og som studerer de kulturelle og sociale processer, som mennesker lever under i videste forstand, herunder religion og symbolsystemer. De tidligste studier af religion, som har fået afgørende betydning for religionshistorie og religionsvidenskab, blev foretaget af antropologer, og gennem den religionsvidenskabelige forskningshistorie har antropologien (religionsantropologi) spillet en helt afgørende rolle i fagets teoridannelse.
Antropologi er vokset ud af de kulturmøder, som opstod med de store opdagelsesrejser fra ca. 1500, hvor man ikke blot "opdagede" landområder, men mennesker hvis anderledes livsførelse og vilkår vakte nysgerrighed hos europæiske tænkere og rejsende. Antropologiens studieobjekt var i antropologiens tilblivelsesfase (tiden efter oplysningstiden i 1700-tallet) dermed fremmede og fjerne kulturer. I dag arbejder antropologer dog også med vor egen verdensdel.
Et af de væsentlige træk ved antropologiens metode fra dens spæde begyndelse og frem til i dag er det etnografiske feltarbejde, dvs. at antropologen lever i en længere periode sammen med de mennesker, som han eller hun ønsker at analysere, og lærer det pågældende folks sprog og kultur at kende. Dette arbejde har den konsekvens, at de lokale måder at forestille sig verden på (emic) har afgørende indflydelse på antropologiens teoridannelser.
Antropologiske religionsteorier: I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet formulerer en række britiske antropologer og andre, som arbejdede inden for den nye antropologiske videnskab, en række teorier om religion, som blev grundlaget for religionshistorie og religionsvidenskab. På denne tid er interessen for religion præget af spørgsmål om religionens oprindelse og udvikling, og den store inspiration er evolutionisme. Forskere som E.B. Tylor og James Frazer formulerer teorier om, hvordan religion har udviklet sig af andre forestillinger om fx ånder (animisme) og magi.
Den franske sociolog Emile Durkheim kommer til at præge den næste generation af antropologer inden for den britiske antropologiske skole med forskere som Bronislav Malinowski og A.R. Radcliffe-Brown. Durkheims teorier om religion som sociale repræsentationer, der holder samfundet sammen, giver inspiration til de teorier, som bliver kendetegnet ved funktionalisme, og det centrale spørgsmål forskydes i forhold til tidligere: Nu er det religion som socialt fænomen med en funktion i samfundet, som er på dagsordenen, mens spørgsmålet om religionens oprindelse trænges i baggrunden.
Efter 2. Verdenskrig offentliggør den franske antropolog Claude Lévi-Strauss sine første analyser af social klassifikation med metodisk og teoretisk baggrund i strukturalisme. Strukturalismen inden for antropologi og religionsvidenskab har sine rødder i lingvistikken (sprogvidenskab) med den tegnteori, som blev fremsat af schweizeren Ferdinand de Saussure. Denne teori, som adskiller et tegns udtryk ("signifiant") og dets indhold ("signifié"), og som hævder, at tegnets betydning bliver til i forholdet mellem disse to størrelser, danner grundlag for fx Levi-Strauss' studier af myter, primitive klassifikationssystemer og sociale organisationer. Det bliver muligt at foretage analyser, som ser bort fra fx en mytes opbygning og forløb eller fra en religions historie, og hvor den primære betydning ligger i enkeltdelenes ("tegnenes") relation til de øvrige enkeltdele. Antropologen Rodney Needhams klassifikationsstudier får ligeledes indflydelse.
Siden 1950'erne har en række anglo-amerikanske antropologer arbejdet videre inden for den del af antropologien, der beskæftiger sig med religion som socialt system, og som desuden fokuserer på religionens rituelle og symbolske aspekter. Dette gælder fx Victor Turner, som med udgangspunkt i feltstudier blandt Ndembu-folket i Afrika har foretaget indflydelsesrige analyser af fx forholdet mellem samfundets sociale liv
og ritualer, herunder symboler; Mary Douglas' studier af fx opfattelsen af hygiejne som en afspejling af den sociale orden og Clifford Geertz' omfattende symbolstudier i relation til religion som kulturskabende faktor. Tendensen inden for den del af antropologien, som i dag beskæftiger sig med religion, er en fortsat fokusering på ritualer og symboler med perspektiver som fx kognitionsforskning, der undersøger de mentale processer, som mennesket bruger til at opnå viden om verden, og performativ antropologi, hvis fokus er selve ritualets form og udførelse. Dette er gældende hos forskere som fx Roger M. Keesing, Roy Wagner, Dan Sperber og Pascal Boyer.
Antropologi er ligeledes betegnelsen for en række videnskabelige underdiscipliner, fx fysisk antropologi, som beskæftiger sig med mennesket som biologisk organisme, herunder palæoantropologi hvis objekt er menneskets tidlige biologiske og genetiske udvikling. Religiøs antropologi, se menneskesyn.