"Vandmandens Tidsalder"; betegnelse for den centrale forestilling inden for New Age-bevægelserne, at menneskeheden og universet står på tærsklen til en ny tidsalder, som vil være forbundet med en fornyelse af værdier og en religiøs opvågnen med personlige religiøse oplevelser for det enkelte menneske. Disse forestillinger blev for alvor introduceret af teosoffen Alice B. Bailey allerede i midten af 1920'erne.
Forestillingen om den nye tidsalder baserer sig på astrologiske beregninger af himmellegemernes bevægelse. Disse tolkes således, at hvert stjernebillede, fx Tvillingerne, tillægges specielle egenskaber, og disse egenskaber tænkes at have indflydelse på mennesker og verdens gang. Den periode, hvor et stjernebillede præger livet på jorden, er fastsat til ca. 2000 år.
Ifølge sådanne astrologiske tolkninger bevægede jorden sig for ca. 2000 år siden ind i Fiskenes tidsalder, som er sammenfaldende med Jesu fødsel, hvorfor perioden også kaldes kristendommens tidsalder. Nogle astrologer i 1960erne mente at kunne se, at jorden begyndte at bevæge sig ind i det næste tegn, Vandmanden, og dermed ind i en ny tidsalder. Denne tidsalder vil være kendetegnet ved, at det kristne trosbegreb afløses af et mere oplevelsesmæssigt forhold til det guddommelige, og tidsalderen vil fostre en ny mennesketype præget af personlig religiøs opvågnen og erkendelse.