Sanskrit "skovtekster". Hellige esoteriske skrifter inden for den indiske tradition og som markerer overgangen fra vedaerne til upanishaderne. Ca. fra 800 f.v.t.

Navnet indikerer, at teksterne ikke var noget, alle læste, og at de skulle læses i isolation evt. tilbagetrukket til skoven. De er dog ikke specielt tilknyttet det tredje livsstadium som varnaprastha. Deres hovedsigte er primært at formulere konklusioner af de hellige tekster kaldet brahmanaernes udlægninger. Og i deres sprog kan man tydeligt spore, at de fungerer som overgang fra den mere ritualistisk prægede religion til den mere spekulative, som man finder i upanishaderne. De behandler den mystik og symbolik, der er involveret i ritualerne, og meditation og forståelse opprioriteres frem for selve udførelsen af ritualet, fx introduceres ideen om den indre ofring.