Af latin arca, "kasse". Bruges i Det gamle Testamente til at betegne Noahs ark, det skib Noah byggede til at redde sig selv og sin familie samt alle de forskellige dyrearter fra syndfloden. I den mere direkte betydning af en kasse bruges ordet desuden som betegnelse for Pagtens ark, den kiste hvor lovens tavler med De Ti Bud blev opbevaret.

Pagtens ark var ifølge bibelhistorien den kultgenstand, som var israelitternes vigtigste nationale helligdom. David hævdes at have bragt den til Jerusalem, og da Salomos tempel blev bygget, fik den plads i rummet Det Allerhelligste.

De forskellige beskrivelser af arken giver et noget flimrende billede af dens funktion. I perioder har den måske været en transportabel kasse, der indeholdt et gudebillede. Som den beskrives i skildringerne af templet i Jerusalem, er det imidlertid mere nærliggende at opfatte den som en slags tronstol for den usynlige Jahve