Hebraisk "Ashkenaz" som betyder "Tyskland". Fællesbetegnelse for nord- og østeuropæiske jøder til forskel fra sefardiske og orientalske jøder. Ashkenaziske jøder deler en række kulturelle træk, fx. en fælles religiøs praksis ved bl.a. bøn og gudstjeneste og sproget yiddish. Mange ashkenaziske jøder udvandrede i 1800- og 1900-tallet fra Europa, især til Amerika og Israel.