200-tallet f.v.t. Nordindisk storkonge, der regerede fra ca. 268-233. Han lod sig omvende til buddhisme og blev den store udbreder og beskytter af læren. Kendt er han for sine edikter (indskrifter) på søjler og klippesider, hvor han fremhæver "læren" og opfordrer lægfolk til at følge den. Disse edikter er vigtige historiske kilder til forståelse af buddhismen dengang.
Det var under Ashoka, at buddhismen ikke blot bredte sig til det meste af Indien og Sri Lanka, hvor theravadabuddhismen er den dominerende religion i dag, men også til store dele af verden. Bl.a. til Østasien, Ægypten, Makedonien og til Syrien, hvor man har fundet flere indskrifter, der har været oversat til både aramæisk og græsk.
Selvom Ashokas har brugt sin omvendelse politisk, så han kunne få bugt med det hinduistiske brahmineraristokrati, var hans højeste ønske tilsyneladende at udbrede dharma (læren) for at sikre de moralske dyder blandt befolkningen. Han prædikede ikke-vold, religionsfrihed og gensidig tolerance. Således sagde han ifølge traditionen, at de bedste erobringer er erobringer med dharma.