Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

askese

En praksis der består i gennem længere tid at afholde sig fra kropslige nydelser og bekvemmeligheder, fx mad (bortset fra den nødvendigste næring), hygiejne, kønsliv. Som religiøs praksis tænkes askese at frigøre fra menneskelivets almindelige betingelser til fordel for opnåelsen af religiøse mål. Ofte forbindes askese med meditation.

BUDDHISME: Den historiske Buddha havde et helt bestemt syn på askese, nemlig fuldstændig behovsudskydelse , men fandt, at denne livsførelse ikke førte til oplysning, dvs. en erkendelse af livet som lidelse og verden som en illusion. I stedet introducerede han Middelvejen, der var en livsførelse mellem den ekstreme askese og det luksuriøse liv. Middelvejen kan anskues som en fysisk og psykisk besindelse, der kan nås via livet som munk, hvis livsførelse i andre trossamfund vil betegnes som asketiske. En munk har i alt 227 regler, han skal indordne sig. De indbefatter ti overordnede forskrifter, der alle giver udtryk for verdslige afkald. Fx må han kun spise mad, så kroppens basale behov dækkes, ligesom han skal give afkald på store og magelige senge.

HINDUISME: En sadhu og en sannyasin er hinduismens asketer. En sadhu er en omvandrende asket, der kendes ved sin spartanske klædning, langt hår og skæg. Han søger igennem sin spartanske livsførelse at nå nærmere en frigørelse fra livet (moksha). Det bliver således nemmere at frigøre sig fra de verdslige bindinger, når livet ikke er nydelsesfuldt længere.

Sannyasin betyder omvandrende asket og er en mand, der har nået sit fjerde livsstadium (ashrama). Målet i dette livsstadium er at frigøre sig fra det materielle og at opnå sjælelig ro, så man kan opnå en bedre genfødsel eller måske den endelige frigørelse (moksha). Dvs. både en sadhu og en sannyasin giver afkald på familie og verdslige goder for derved at kunne nå nærmere en frigørelse fra livet og en afslutning på genfødslernes kredsløb.

ISLAM: Islam opfordrer ikke til askese, men til et aktivt liv, hvor muslimer deltager i samfundslivet og familielivet. Der har dog inden for visse dele af den islamiske mystik, sufisme, udviklet sig en tradition for askese, herunder faste, som en af flere teknikker til at opnå en oplevelse af nærhed med Allah. Sideløbende med askesen benyttes bl.a. bøn og ihukommelse (dhikr)

KRISTENDOM: Askesen synes i særlig grad at have vundet indpas i kristendommen i forbindelse med påvirkningen fra hellenistisk kultur. Visse udsagn i evangelierne tyder på, at Jesus absolut ikke var asketisk indstillet, men i kristendommens historie har askesen været sat i system i klostervæsenet og i Den Romersk-katolske Kirkes håndhævelse af kravet om præsters cølibat.