Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

astrologi

Læren om hvordan de forskellige himmellegemers (måne, sol, planeter og stjernerne) indbyrdes stilling tænkes at have betydning for begivenheder på jorden og for det enkelte menneskes liv. Baggrunden for denne lære er ideen om, at universet er en helhed, hvis enkelte dele påvirker hinanden. Astrologi er et væsentligt element i megen New Age-inspireret tænkning i dag, men astrologiens rødder går tilbage til det 2. årtusinde f.v.t. og har i forskellige udlægninger spillet en rolle inden for mange forskellige religiøse systemer.

Astrologien som fænomen er meget udbredt bl.a. inden for New Age. Her spiller den en rolle både i betydningen "fødselshoroskop" og i bredere betydning som varselstagnings- og symbolsystem. Dyrekredsens tegn forbindes til forskellige dele af menneskekroppen og til forskellige egenskaber, bl.a. set i forhold til de fire grundelementer, jord, ild, luft og vand. Egenskaberne og tegnenes indbyrdes stilling og placering i forhold til planeternes position indtegnes, og det samlede billede tolkes. Ved fødselshoroskoper tegnes et sådant billede for, hvordan elementerne er placeret på en persons nøjagtige fødselstidspunkt.

I forhold til dette mener brugere af astrologien at kunne afdække personens personlighed og forudsige væsentlige aspekter af vedkommendes liv.

Astrologi som begreb dækker dog - historisk set - over mange forskellige aktiviteter. De første sikre kilder til astrologiske aktiviteter har vi fra de babyloniske kileskrifter, som dateres til ca. 1800 f.v.t. På denne tid var astrologi én måde af mange at tage varsler (divination) af fx krig og naturkatastrofer. De varslede katastrofer blev søgt forhindret ved forskellige rituelle handlinger.

I det første årtusinde f.v.t. skete der store landvindinger inden for astronomien, og dette fik naturligvis betydning for astrologien. Med Dyrekredsens inddragelse udvikledes de første fødselshoroskoper, og i den hellenistiske periode (ca 323 f.v.t.- 30 f.v.t.) udviklede græske lærde i Ægypten denne horoskop-astrologi, således at både ægyptiske, græske og babyloniske elementer blev tænkt ind i systemet. Samtidig blev hele grundlaget for astrologien gentænkt ved hjælp af de græske filosoffer Platons og Aristoteles' verdensanskuelser. Dog fortsatte den gamle brug af astrologi som varselstydning, og den spredte sig fra Mesopotamien til Ægypten og videre til Grækenland og Indien. Mange klassiske religioner har således anvendt astrologi i den religiøse praksis, og astrologi spiller fortsat en rolle i mange nye såvel som gamle religioner.

I Kejsertiden nåede astrologiens popularitet sit højdepunkt, men kirkefædrene og de kristne kejsere i Rom i det 4. og 5. årh. e.v.t. så den som uforenelig med den kristne lære, og astrologien blev bandlyst.

I Europa aktualiseredes astrologien igen i mødet med islamiske mystikere, og i renæssancen var det almindeligt, at der ved de europæiske hoffer var ansat en astrolog, ligesom fx universitetet i Cambridge udbød astrologi som et fag. Nostradamus er den mest kendte astrolog fra denne periode (1500-tallet). Men astrologien blev endnu engang fordømt af kirken i 1586 med pave Sixtus 5.s bandbulle.

Mange af de store astronomer som polakken Nicolaus Kopernicus (1473-1543), danskeren Tycho Brahe (1546-1601) og tyskeren Johannes Kepler (1571-1630) var ligeledes astrologer, men astrologi og astronomi er fra 1700-tallet betragtet som to forskellige discipliner, og astromien er den af de to, der anses for at være en videnskabelig disciplin.

De symboler og betydninger, som de forskellige elementer tillægges inden for astrologien, varierer. Dette skyldes naturligvis, at astrologien som grundsystem har en rummelighed, således at forskellige kulturers religiøse symboler kan indlæses i systemet, og derfor er astrologien fortsat et populært og udbredt fænomen. I den mest populære form kender vi horoskoper i ugeblade. For disse gælder det dog, at de ikke baserer sig på astrologiske udregninger, men på stereotype variationer over astrologiens temaer. Således bruges fx en overordnet forståelse af egenskaber knyttet til en planet eller et af dyretegnene til at fortælle læserne, hvorvidt de i den følgende uge vil have held i kærlighed, karriere, økonomiske forhold, mv