Livets essens/princip og begreb inden for buddhisme og hinduisme. Atman er det, der bliver tilbage, når et menneske, dyr eller en organisme dør, og det, der genfødes i en ny skikkelse. Det er således det eneste, der består og genfødes.

Atman bliver ofte forkert oversat som sjæl eller selv, en oversættelse som kan bruges til en forståeliggørelse af begrebet som det personlighedsprincip, der er bundet af samsara, genfødslernes kredsløb. Det er vigtigt at skelne imellem det empiriske selv, jiva, og atman, det metafysiske selv. Hvor jiva empirisk kan måles som summen af fornuftsevner, ligger atman uden for enhver form for empirisk bevisførelse.

I både hinduisme og i buddhisme er atman tæt forbundet med tanken om frelse eller frigørelse fra denne verden, hvor det gælder om at bryde genfødslernes kredsløb. Det kan ske igennem erkendelse (hinduisme) eller oplysning (buddhisme).

I hinduisme er frelse eller frigørelse (moksha) det samme som, at atman bliver ét med verdensaltet, brahman. Det sker ved, at man erkender, at mennesket dybest set er identisk med det altigennemtrængende livsprincip, brahman.

I buddhismen opnås nirvana, når atman bliver opløst. Det sker ved, at man erkender, at denne verden er relativ betinget af elementernes samopståen og gensidige påvirkning af hinanden.