Et almindeligt træk i mange religioner, hvor man bruger bedekransen til at koncentrere sig ved bøn eller meditation. En bedekrans kan have forskellig udformning og forskelligt antal perler eller knuder, der passer i forhold til et helligt tal for den specifikke religion. En bedekrans behandles altid med omhu, da den anses for en hellig genstand. Mange har en bestemt pose til den, som hænges om halsen, eller den lægges på den hellige bog eller hænges om en kultgenstand, når den ikke er i anvendelse
HINDUISME: I hinduisme kaldes bedekransen for mala. Den består af i alt 108 perler, som er et helligt tal med forskellig betydning. Den bruges både til meditation blandt hellige mænd og yogier og til den almindelige tilbedelse blandt lægfolk, hvor de i templet bruger den under bøn. Man kan også se den brugt i hjemmet som en form for æresbevisning, hvor den hænges om halsen på en gudestatuette eller på billedet af en guru i selve tilbedelsen. Samtidigt får bedekransen kraft fra den pågældende afbildning
ISLAM: Den islamiske bedekrans er udformet som en kæde med 33 perler trukket på snor. Bedekransen benyttes af nogle muslimer ved recitation af Allahs "99 smukke navne". Hvert af disse navne beskriver en af Allahs egenskaber, og et navn nævnes for hver perle, som flyttes med fingrene. På en del bedekranse er perlerne af forskellig størrelse, hvilket angiver navnenes forskellige betydning og status. På bedekransen sidder desuden et lille vedhæng, der repræsenterer Guds egentlige navn, selve navnet Allah.
KRISTENDOM: I romersk-katolsk andagtspraksis anvendes den såkaldte rosenkrans, en krans af fem store perler hver adskilt af ti små. Til kransen er knyttet en lille snor med én stor og tre små perler og et krucifiks. Den bedende lader kransen glide mellem fingrene og beder et Fadervor for hver stor perle og et Ave Maria for hver lille. Ved krucifikset fremsiges Den Apostolske Trosbekendelse