Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

bektashiordenen

Islamisk orden af mystikere, grundlagt af Hajji Bektash sidst i 1200-tallet.

Sufiordenerne har spillet en væsentlig harmoniserende rolle inden for islam i Det Osmanniske Rige, hvis muslimske befolkning var meget sammensat med tyrkere, kurdere, iranere og arabere som de største grupper. Bektashiordenen var knyttet til det osmanniske militær, især dets elitekorps, janitsharerne, der som børn blev tvangsudskrevet blandt kristne. Ordenen er dybt præget af sunni-islam, men også påvirket af shia-islam og af kristendom