Sanskrit: "Herrens sang", underforstået Krishnas sang. Et religionsfilosofisk læredigt og et af de mest populære hinduistiske helligskrifter. Det består af i alt 18 sange og er en del af den VI. bog i det store helteepos Mahabharata, der kan dateres til 400 f.v.t.-400 e.v.t. Den repræsenterer essensen i bhaktitilbedelse.

Bhagavadgitaen forsøger at skabe en syntese imellem upanishadernes frelseforestilling, hvor atman (livets princip/ selvet) bliver ét med det upersonificerede verdensalt brahman, og den folkereligiøse dyrkelse af en personlig gud, der blev anråbt i lyst og nød. Bhagavadgitaen understreger, at der er flere veje til frelse (moksha). Karma-marg, Jnana-marg og Bhakti-marg.

Karma-marg: Handlingens vej hvor man ved at udfylde de forpligtelser, som ens kaste, køn, livsstadium og dharma kræver, men uden at tænke på handlingens konsekvens, kan opnå frelse. Dvs. man må på ingen måde handle ud fra bagvedliggende hensigter.

Jnana-marg: Erkendelsens vej hvor man følger upanishadernes frelsesvej og via yoga og meditation og den rette belæring kan opnå frelse.

Bhakti-marg: Hengivelsens vej. Enhver person uafhængigt af kaste, køn og livsstadium kan ved at hengive sig fuldstændigt til Gud opnå frelse.

Bhagavadgitaen består af en lang dialog imellem krigshelten Arjuna (eleven) og Krishna (guruen), der har manifesteret sig som vognkusk. Dialogen udspiller sig aftenen før Kurukshetra-slaget. Arjuna, der står i spidsen for den ene hær, har skrupler over at skulle dræbe nogle af sine medmennesker, tidligere venner og ikke mindst sine fætre, der leder den anden hær. Krishna belærer ham om, at han må handle, som hans dharma som kriger (kshatriya) påbyder ham, uden at tænke på handlingens konsekvens (karma-marg).

Med andre ord: Arjuna skal handle (karma-marg) i tiltro til og i hengivenhed (bhakti-marg) over for Krishna, der som hans guru har givet ham indsigt (jnana-marg).