Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

billedforbud

Monoteistiske religioner forbyder ofte fremstilling af billeder, især af Gud og andet, der hører til den himmelske verden, men ofte også af mennesker og dyr. Forbudet sigter imod at forhindre afgudsdyrkelse.

ISLAM: Generelt hersker der billedforbud inden for islam. Dette betyder, at der ikke benyttes billeder af mennesker eller dyr til fx udsmykning. Derimod benyttes kalligrafiske gengivelser af Koran-citater og geometriske mønstre. Forbudet mod naturtro gengivelser af mennesker og dyr findes ikke i Koranen, men er baseret på retslærdes udlægning af hadith-steder, som tilskrives Muhammad. Årsagen til forbudet skyldes frygt for, at der kan opstå en tilbedelse af de afbildede personer, hvilket er i modstrid med troen på Allah som eneste Gud og dermed den eneste, der bør tilbedes. Billedforbudet har forbindelse til begivenheder i tidlig islam, hvor muslimerne ved erobringen af Mekka fjernede alle afgudsbilleder fra Kabaen og erklærede denne for centrum for tilbedelse af Allah alene.

På trods af billedforbudet findes der en udbredt brug af billeder i den muslimske verden, bl.a. i bøger, og i nyere tid i politiske og kommercielle sammenhænge

JØDEDOM: I jødedommen er der forbud imod afbildninger af Gud, fordi man mener, at enhver afbildning vil indebære en begrænsning af Gud, der opfattes som ubegrænset

KRISTENDOM: De Ti Bud i Det Gamle Testamente forbyder enhver fremstilling og tilbedelse af billeder som et skridt på vejen til afgudsdyrkelse. De kristne var med henvisning til dette bud fra begyndelsen skeptiske over for kunstnerisk udsmykning, men allerede omkring 200 e.v.t. begynder de at udsmykke katekomber og sarkofager, og med tiden udvikles en meget omfattende billedudsmykning af de kristne kirker, og i både Den Romersk-katolske Kirke og Den Ortodokse Kirke får religiøse billeder (helgenbilleder og ikoner) stor betydning. I takt med denne udvikling ser vi også, at billedforbudet i de middelalderlige katekismer udgår af afsnittet med De Ti Bud, og for at bevare 10-tallet deles det sidste bud (forbudet mod at begære næstens hus, hans hustru og ejendele) i to. Luther ændrede ikke ved denne opstilling i Den Lille Katekismus. Derimod genindførte de reformerte menigheder billedforbudet, hvilket også kom til at præge indretningen af kirker af calvinsk observans.

SIKHRELIGION: Har billedforbud da deres grundlægger Guru Nanak understregede, at Gud som altophøjet væsen er oplyst ved sig selv og ikke kan afbildes. Det er Guds navn, man skal meditere på, idet han som tidløs mere er et princip end et væsen. Den måde, Gud har gjort sig manifest på, er i guruerne og i deres hellige ord, som står nedskrevet i sikhernes helligbog Adi Granth