Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

biskop

Af græsk episkopos, "tilsynsmand". Ledende præst i et bispedømme eller stift. I Den Romersk-katolske Kirke indtager biskopperne en særlig position i det kirkelige hierarki, idet administrationen af det vigtige ordinationssakramente er forbeholdt dem. Desuden indgår biskopperne i forskellige ledelsesorganer: Det økumeniske koncil, bispesynoder og bispekonferencer, hvor de i fællesskab og sammen med paven udøver gejstlig myndighed.

Nogle biskopper får tildelt en særlig autoritet som ærkebiskopper eller metropolitter med myndighed over en kirkeprovins. Andre biskopper kan af paven tildeles rang af kardinaler, hvorefter de får en funktion som rådgivere for paven, ligesom det er kardinalernes forsamling, kardinalkollegiet, der af deres egen midte vælger en ny pave, når den fungerende pave dør.

En del protestantiske kirkesamfund. bl.a. Den Danske Folkekirke, har fastholdt bispeembedet. Her anses biskoppen dog ikke for at besidde en særlig åndelig kraft. Biskoppen fungerer i folkekirken i stedet som tilsynsførende for præster og menigheder i sit stift. Til at støtte biskoppen i ledelses- og tilsynsarbejdet indsættes nogle præster som provster (af latin præpositus, "foresat"), som varetager tilsynsopgaver i et mindre område inden for stiftet