Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

bjørnefest

Hos samerne i Nordskandinavien, tværs over den nordlige del af det asiatiske kontinent og helt ud på den japanske ø Hokkaido har man kendt bjørnefesten. Det var en fest, der som midtpunkt havde ofring af en bjørn, der blev nedlagt efter særlige regler. Når bjørnen var dræbt, spiste man dens kød, men samtidig ofrede man til bjørnen, også af dens eget kød. Bjørnen kom således til at legemliggøre hele udvekslingsforholdet mellem mennesker og guder.

Bedst beskrevet er festen hos ainuerne på Hokkaido. Her fangede man en bjørneunge og opfostrede den fritgående, indtil den var for stor til at lege med børnene. Så blev den sat i bur. Når den var 2-3 år gammel, kunne festen holdes. Hos ainuerne kaldtes festen iomante, "tilbagesendelse", for bjørnen gjaldt for en repræsentant for guderne, som man havde opfostret og nu sendte hjem til Gudeland. Man tog bjørnen ud af buret, idet man tiltalte den som et guddommeligt væsen. Efter en rituel jagt dræbtes bjørnen, og man holdt fest på dens kød. Hovedet og pelsen blev anbragt ved ildstedet, og bjørnen blev på denne måde deltager i det festmåltid, der holdtes på dens eget kød. Foruden sit eget kogte kød fik den hængt bundter af tørret kød og hirsekager under hagen. Derefter holdt høvdingen en art afskedstale til bjørnen, hvori han opfordrede den til at tage lækkerierne med til Gudeland, fortælle om sin lykkelige tid hos ainuerne og holde fest med de andre guder. Som et rituelt udtryk for hjemsendelsen blev bjørnens hoved derefter anbragt på en pæl, mens festen fortsatte hele natten.

Bjørnen var på denne måde både guddommelig modtager af offer, deltager i festen og selv offer. Den var tillige gudernes repræsentant ved ainuernes fest og ainuernes repræsentant hos guderne. Den dræbte bjørn var bindeled mellem mennesker og guder og legemliggjorde deres indbyrdes udvekslingsforhold.