Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

blærekult

Den vigtigste fest hos inuit i Alaska. Festen foregik i mandshuset, hvor mænd og drenge fra 5-årsalderen arbejdede, spiste og sov. Under blærefesten blev små drenge indviet til mandshusets fællesskab og de større drenge gradvist styrket som jægere. Fangstdyrene blev genskabt, idet renernes urinblærer blev brændt og dermed tilbagegivet til renerne, og sælernes urinblærer blev sænket i havet til dem gennem åndehuller i isen.