Bespottelse eller grov forhånelse af det, som i en religion anses for helligt eller ophøjet. Det er ofte humoristiske udtalelser, hvor det ophøjede inddrages i en banal eller ligefrem plat sammenhæng, der stemples som blasfemi. I mange lande, også i Danmark, er der ved lov fastsat straf for blasfemi.
I Danske Lov fra 1683 er straffen udskæring af tungen og derefter halshugning for den, der kendes skyldig i "at have lastet Gud eller bespottet hans hellige Navn, Ord og Sacramenter." I den nugældende danske straffelovs § 140 er straffen hæfte eller bøde for "den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse." I 1683 var kun én religion tilladt i Danmark, og paragraffen tog udelukkende sigte på at beskytte Gud mod krænkelse. I den gældende paragraf er det derimod religiøse menneskers ret til at have deres religion i fred for spot og forhånelse, der skal beskyttes. Paragraffen har i mange år ikke været brugt, men anklager for blasfemi er ikke helt sjældne i den offentlige debat og i klager til Danmarks Radio. JPS
ISLAM: Inden for islam anses blasfemi for at være en af de alvorligste synder, en muslim kan begå, og det kan ifølge islamisk ret straffes med døden. I Koranen betegnes personer, som begår blasfemi, kafir, der ofte oversættes med "vantro" eller "fornægter". Blasfemi kan fx bestå i at sætte nogen eller noget ved siden af eller over Allah (shirk) eller at tale nedsættende om profeten Muhammad. NS
KRISTENDOM: Blasfemi skal ifølge Det Gamle Testamente straffes med stening. I Det Nye Testamente tillægges Jesus et udsagn om, at "al ... bespottelse skal tilgives menneskene, men bespottelse mod Ånden skal ikke tilgives" (Matthæus 12,31). Udsagnet er dunkelt, men meningen er formodentlig, at en fornægtelse af Kristus som frelser naturligvis udelukker det menneske, der på denne måde afviser Kristus, fra at få del i frelsen. I øvrigt hævder Det Nye Testamente, at jøderne anså Jesus for at optræde gudsbespotteligt, og at han til sidst blev anklaget og dømt for blasfemi. I nyere sprogbrug er der en dobbelthed i betegnelsen blasfemi, idet den ikke blot dækker forhånelse af Gud, men også krænkelse af religiøse menneskers følelser og forestillinger, hvorved blasfemi kan opfattes som en slags diskrimination, som den borgerlige lovgivning forventes at yde beskyttelse imod