Den personificerede skabergud i hinduisme der sammen med Vishnu og Shiva udgør en treenighed (trimurti), hvorfra alt udspringer.

Modsat Shiva og Vishnu findes der ingen særskilt retning, der dyrker Brahma, og der findes kun få templer, som er tilegnet ham. Han afbildes oftest med fire hoveder, der skuer imod hvert sit verdenshjørne, så han kan holde øje med hele sit skaberværk. I en af puranaernes skabelseslegender ligger Vishnu på urhavet på slangen Sesha. Op af Vishnus navle vokser en lotusblomst. I lotusblomsten sidder Brahma, der herfra begynder sit virke som skaberen. I Mahabharatas skabelseslegende derimod opstår han af verdensægget, og han forbindes med Prajapati. Hans ægtefælle er visdommens gudinde Saraswati, og hans ridedyr er en gås, der symboliserer viden. Brahma, der ikke optræder i vedaerne, er sandsynligvis en personificering af det upersonlige begreb brahman fra upanishaderne, hvor man ved grammatisk at ændre et intetkønsord til et hankønsord forandrer det upersonlige til en mere håndterbar gudeskikkelse, der kan anråbes i kulten.