Sanskrit "det guddommelige samfund/fællesskab". En reformbevægelse stiftet i 1828 i Calcutta af Ram Mohun Roy, der argumenterede for, at fornuften og rationalismen skulle være de styrende principper i hinduisme.

Ram Mohun Roy (1774-1833) var præget af de kristne missonærers kritik af hinduisme, men også af kristendommen generelt, buddhisme, islam og moderne videnskab. Med udgangspunkt i vedaerne var målet at skabe en ren eller renset form for hinduisme, der kunne forenes med de andre religioner til en monoteistisk universalreligion. Han forkastede polyteisme og billeddyrkelse og ønskede at reformere hinduismens sociale praksis. Bevægelsen fik tilslutning fra højt uddannede indere og havde stor indflydelse på sociale reformbevægelser. Den splittedes i 1833 efter Ram Mohun Roys død.