Inden for hinduisme det altigennemtrængende princip, som er en del af alt, og som betinger alt. Det er uden begyndelse og uden ende. I ét ord også kaldt verdensaltet.
I upanishaderne skal man, for at frigøre sig fra genfødslernes kredsløb, forsøge at erkende, at ens personlige selv, atman, er identisk med verdensaltet brahman. Man bliver således ét med verdensaltet.
Brahman er den skabende og bærende kraft i tilværelsen, det er både alt det, der kan erkendes og fattes, og det, der ligger uden for erkendelsens grænser.
Brahman er det upersonlige modstykke til skaberen Prajapati fra brahmanaerne, men bliver igen personliggjort i skaberguden Brahma.