Den lovsamling der står i Bibelen i 2. Mosebog 20,1-17 og 5. Mosebog 5,6-21. Benævnes undertiden også dekalogen (de ti ord). Ifølge traditionen de bud der var nedskrevet på de stentavler, Moses modtog af Jahve på Sinaj bjerg og derefter anbragte i pagtens ark.
Allerede en umiddelbar læsning af De Ti Bud gør klart, at de ikke i deres nuværende form kan føres helt tilbage til ørkentiden (1200-tallet f.v.t.). I det sidste bud tales om næstens hus, okse og æsel, hvilket altsammen peger i retning af en kultur med fast boform og ikke en nomadekultur. Sabbatsbudet er forskelligt begrundet i 2. Mosebog 20,11 og 5. Mosebog 5,14. Deres nuværende form har De Ti Bud sandsynligvis først fået i det 5. årh. f.v.t. En naturlig inddeling af budene, som de står opregnet i 2. og 5. Mosebog, peger på tre grupper af bud: 1.-4. bud drejer sig om gudsforholdet, 5.-7. bud angår familielivet og 8.-10. bud samfundslivet.
De Ti Bud har helt fra oldtiden haft en central placering også i den kristne kirke. Budenes form i katekismerne er ikke altid den samme som i Det Gamle Testamente. Således udelod allerede Augustin billedforbudet (det 2. bud) og delte det sidste bud i to, så titallet kunne bevares. Denne form fastholdt både Den Romersk-katolske Kirke og Luther (Den Store og Den Lille Katekismus, 1529), hvorimod Calvin og Den Reformerte Kirke bevarede billedforbudet. I øvrigt var det Luthers opfattelse, at De Ti Bud som jødernes lov ikke er bindende for den kristne, men de udgør ikke desto mindre en forbilledlig sammenfatning af den naturlige lov.
Et udtryk for, at De Ti Bud stadig ses som væsentlige i debatten om etik, er den polske filminstruktør Kieslowskis filmserie "Dekalog" fra 1988.