Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Buddha-legenden

En ret sen samling af forskellige fortællinger om Siddhartha Gautama Buddha til en helhed der fortæller om hans jordiske liv fra hans undfangelse til hans død og opgang i nirvana eller parinirvana. Der findes forskellige udgaver, henholdsvis inden for mahayana- og theravadabuddhisme, hvor retningernes særskilte træk kommer til udtryk.

Buddha-legenden er en meget vigtig brik i den buddhistiske folkereligiøsitet, hvor den buddhistiske filosofi får kød og blod. Her kombineres både menneskelige, metafysiske og til dels guddommelige træk hos personen Siddhartha Gautama Buddha. Således danner den basis for en Buddha-kult og for dyrkelsen af den historiske Buddha som sådan. I dag finder man Buddha-legenden i mange forskellige udformninger. Fx er det ikke ualmindeligt at støde på en tegneserieversion.

Karakteristisk for Buddha-legenden er det, at den består af flere, egentlig selvstændige afsnit, der kunstfærdigt er samlet til en helhed, dog med brug af nødvendige bindeled. Fx mener man, at afsnittet, hvor Buddha fristes af Fristeren, Mara, er indføjet for at give legenden et helhedspræg. Desuden kan beskrivelsen af selve undfangelsen og Buddhas moder Maya også betragtes særskilt, ligesom beskrivelserne af prins Siddhartha kan det. Religionshistorisk set er det centrale afsnit det, hvor flere træk af den ortodokse buddhisme introduceres. Det sker i forbindelse med følgende hændelser:

1. Buddhas fulde erkendelse eller oplysning, da han sidder i meditation under et Bo-træ og efterfølgende sætter lærens hjul i gang i Benaresprædikenen ved at redegøre for læren.

2. Da han dør eller indgår i nirvana, efterlader han sig et munkefællesskab (sangha)

3. samt flere jordiske rester, der kan bruges i relikviegemmer, de såkaldte stupaer.

Således er de tre hovedsten eller juveler (Triratna) i buddhismen til stede: Læren (Dharma), munkefællesskabet (sangha) og Buddha (Buddhas minde).

Selve legenden begynder oftest med Buddha, der hviler i gudehimlen, Tushita, hvorfra han lader sig genføde på jorden for sidste gang. Han lader sig undfange i dronningen Mayas liv, og ved fødslen spås han en fremtid enten som verdenshersker eller en Oplyst, en Buddha. Hans fader, der er konge, håber på det første og lader derfor drengen isolere fra omverdenen, så han ikke skal opleve fire tegn: En syg, en gammel, en død, en asket der skal få ham til at vælge at blive det sidste. Ved gudernes hjælp får han dog de fire tegn at se på en køretur, og han forlader derefter sit luksuriøse liv, sin hustru og nyfødte søn og bliver omvandrende asket. Dette gør han, da han er omkring de 29-30 år.

I omkring 5-6 år udøver han alle mulige bodsøvelser, hvor han bl.a. forsøger at leve af et riskorn om dagen. Han erkender dog, at dette selvpineri ikke fører til oplysning, det gør i stedet Middelvejen, hvor man giver kroppen, hvad den har brug for, men uden at være i sansernes magt.

Den endelige oplysning får han under en syv dages meditation under et Bo-træ i Bodhgaya, hvor han først overvinder Fristeren Mara, Begærets hersker. Herefter ser han sine tidligere genfødsler, han forstår baggrunden for genfødslernes kredsløb (samsara) i årsagskæden, og hvordan man slipper ud af rækken af genfødsler. Således får han åbnet sit tredje øje og bliver en Buddha.

Han får nu samlet sig en lille, eksklusiv tilhængerskare, hvor Ananda er hans mest trofaste discipel, og begynder nu, i de næste ca. 45 år, at udbrede sin lære. Denne fase tager udgangspunkt i Benaresprædikenen, hvor han overbeviser fem asketer, som han tidligere havde udøvet bodsøvelser med, om sin læres sandhed.

Buddha vælger selv sin dødsdag, da han er omkring 80 år, og legenden gør rede for, hvordan Buddhas jordiske rester bliver fordelt, og stupaer, relikviegemmer, rejses omkring i Indien.