En vestlig betegnelse for det trossystem eller den filosofi, som bygger på den lære, den historiske Buddha prædikede efter sin oplysning omkring 600-400 f.v.t. Denne lære blev nedskrevet i det 1. årh. f.v.t. og danner grundlag for Tripitaka - buddhismens helligbog. Buddhisme kan i sit udgangspunkt siges at være ateistisk, men får en anden udtryksform i folkereligiøsiteten.

Buddhisme opstod i Nordindien som en reformatorisk retning inden for den vediske (siden hinduistiske) tradition, men udskilte sig ved ikke at anerkende vedaernes og dermed præstestandens autoritet. I stedet prædikede den historiske Buddha (Gautama Buddha) frelse eller frigørelse fra genfødslernes kredsløb (samsara) for alle, blot man lagde den rette stræben for dagen. Dvs. levede man efter Den Otteleddede Vej, ville den fulde oplysning - at blive en buddha - være mulig at nå. Måske ikke i dette liv, men engang i et fremtidigt liv.

Buddhisme har flere begreber til fælles med hinduisme såsom samsara, karma og at livet i sig selv ikke er noget, man bør stræbe efter, men frigøre sig fra. Det skyldes, at de begge bygger på de filosofiske og metafysiske helligskrifter upanishader fra omkring 800-400 f.v.t. Men dér, hvor de helt grundlæggende adskiller sig fra hinanden, er i spørgsmålet om der findes nogen jeg-substans, der går igen fra genfødsel til genfødsel. Her svarer hinduisme og upanishaderne ja i deres forståelse af atman, mens buddhisme klart svarer nej. Det er netop i troen på en bestående substans, at man aldrig lader sig frigøre fra livets evindelige kredsløb, er det buddhistiske svar. Det, der skaber grundlaget for denne vrangforestilling, er nogle ubestandige elementer, de såkaldte skandhaer, hvis samvirken udgør et tilsyneladende individ eller en personlighed.

At forestille sig en fortsat eksistensrække uden noget jeg eller selv ser den buddhistiske lære ikke som noget problem. Den forklarer overgangen i billeder med efterfølgende spørgsmål og svar som fx i forbindelse med en lampe, der tændes og brænder: Er flammen i første nattevagt identisk med flammen i anden nattevagt? Svaret må både være ja og nej. Det samme gælder om en person, der i barndommen hverken er identisk med eller forskellig fra samme person i alderdommen.

De Tre Juveler: Gautama Buddha efterlod sig ved sin død tre ting kaldet "De Tre Juveler", Triratna:

1. Læren (dharma) hvor én mulig vej til "frelse" beskrives.

2. Munkeordenen (sangha) hvor de rette betingelser for at nå til oplysning er til stede.

3. Og ikke mindst sig selv som forbillede (Buddha) og koncentrationspunkt.

Det er i en vedkendelse af triratna, at buddhister finder deres religiøse identitet, og det er derfor ofte det, de kalder deres religion. Triratna indgår således i den bekendelse, som en rettroende buddhist indleder sin morgenbøn med, og den er central i munkeindvielsen: "Jeg tager min tilflugt til Buddha, jeg tager min tilflugt til Dharma, jeg tager min tilflugt til Sangha". At der står: "Jeg tager min tilflugt" og ikke: "Jeg tror" er helt central i en forståelse af buddhismens væsen som en ateistisk og individuel frelsesvej. For det var karakteristisk, at Gautama Buddha ikke så sig selv som grundlægger af en religion. Men at han gav anvisninger på den vej, han selv havde fundet, og som kunne hjælpe andre til at finde den. I den buddhistiske folkereligiøsitet lader man dog hånt om denne antagelse. Her er Gautama Buddha en gudemanifestation, og han tilbedes som en sådan. Således ofrer man til Buddhas billede, og som de hinduistiske guder giver man ham tilberedte måltider at spise. Og parallelt til andre guder beder man ham om hjælp til dennesidige behov som godt høstudbytte, en god fødsel osv. Desuden tilbeder man et væld af lokale buddhistiske skytsguder, og et stort antal hinduistiske guder er indoptaget i den buddhistiske kult.

Munke- og tildels nonneordenen (sangha) var for Gautama Buddha et middel til at kunne koncentrere sig og ikke lade sig diktere af livets bærende kræfter, begæret, bevidstheden og sanserne, sådan som det kommer til udtryk i et af grundelementerne i den buddhistiske lære, nemlig læren om De Fire Ædle Sandheder:

1. Livet er lidelse pga. dets ubestandighed og foranderlighed,

2. Årsagen til lidelsen ligger i uvidenhed om livets ustabilitet, i begæret efter sanselig tilfredsstillelse og i en vedhængen til livet,

3. Livet som lidelse kan nå sit ophør,

4. Vejen ud af lidelsen finder man ved at følge Middelvejen, hvor målet er det usammensatte, ubeskrivelige nirvana. At blive en buddha er således det samme som at opnå erkendelse eller at forstå læren (dharma), og for den ældste buddhisme (theravada) var munkeordenen et nødvendigt stadium til at nå denne erkendelse.

Buddhismen i historiske hovedtræk:

- En opbygningsperiode fra Gautama Buddha sætter lærens hjul i gang i Benaresprædikenen til omkring 1. årh. f.v.t., hvor buddhismens helligbog Tripitaka (Palikanon) nedskrives i Sri Lanka på skriftsproget pali. De fleste ord inden for buddhisme forekommer således både på sanskrit og pali, da buddhismens udgangspunkt bygger på sanskrit.

- Udbredelse af buddhismen i det meste af Asien og opdeling i tre retninger: Theravada, mahayana og vajrayana ca. 100 f.v.t.-700 e.v.t. Mahayana opstår omkring 200-tallet e.v.t., vajrayana kan spores tilbage til 400-tallet, men blomstrer for alvor i 700-tallet.

- Buddhismen svækkes i Indien, men styrkes og stabiliseres i Syd- og Centralasien. Ca. 700-1800 e.v.t.

- Buddhismens møde med Vesten ca. 1800 og frem.

Hovedretninger: I dag finder man tre hovedretninger inden for buddhisme, der er tydeligt geografisk grupperet:

Theravadabuddhisme ("De Ældstes Vej"), også kaldet hinayana ("Det lille Fartøj") som et skældsord. Det er den ældste buddhisme og anser munke- og nonnelivet som et nødvendigt stadium for at opnå "frelse". Man møder denne form for buddhisme i Sri Lanka, Myanmar (Burma), Cambodia, Thailand og Laos.

Mahayanabuddhisme ("Det Store Fartøj"). Lægger vægt på at alle, såvel munke som lægfolk, kan opnå frelse i kraft af deres bodhisattvaforestilling, hvor en person, der har opnået oplysning, afstår fra at indgå i nirvana for at hjælpe andre til den samme erkendelse. Mahayana findes primært i Kina, Korea, Japan og Vietnam.

Vajrayanabuddhisme ("Diamantfartøjet"), også kaldet: Den Lynhurtige Vej til frelse, da den understreger, at alle nu og her kan opnå frelse ved brug af tantrisk ritualistik og meditation under en gurus eller lamas ledelse. Vajrayana, som bygger på mahayana og tantrisme, findes primært i Tibet, Mongoliet, men også i Kina og Japan og i det nordlige Indien, hvor Dalai Lama har sin eksilresidens.

Buddhisme skønnes i dag at have omkring 250-300 mio. tilhængere fraset Kina. Heraf er der omkring 230.000 buddhister i Europa.