Der er meget stor spredning i, hvilke fester der holdes inden for de tre buddhistiske hovedretninger, samtidig med at der er store lokale variationer. Fælles er det dog, at man altid højtideligholder fuldmånedag, hvor der holdes en speciel ceremoni ved helligstederne, og der læses højt fra de buddhistiske helligtekster. Lægfolk giver gerne almisser til munkeklostrene på denne dag.

Den buddhistiske kalender er en månekalender, der til dels bringes i overensstemmelse med solåret ved en skudmåned. Til forskel herfra følger den tibetanske og kinesiske buddhisme en cyklus på 60 år. Det betyder bl.a., at nytårsfesten forskydes meget i løbet af en sådan cyklus, og det er svært at skabe konsensus om, hvornår hvilke fester skal fejres.

I den folkelige buddhisme vil mange fester holdes i forbindelse med forskellige overgangsritualer såsom fødsel, pubertet, ægteskab, med høsten det pågældende sted, ofringer til de afdøde, indvielsen af et nyt hus osv. Men de fester, der holdes i denne forbindelse, er mere påvirket af lokaltraditionen end af buddhismen som sådan. Desuden er det almindeligt, at buddhister deltager i fester for hinduistiske guder, som de betragter som en slags skytsguder dér, hvor man lever med hinduer som naboer.

Skal der peges på fælles fester, må ud over nytåret nævnes:

Baisakhi eller Buddha Jayanti hvor Gautama Buddhas fødselsdag (jayanti) fejres. Den er dog udvidet til også at fejre hans oplysning og død og dermed indgang i nirvana. Festen holdes på fuldmånedagen i måneden Baisakh/Vaisakh (mahayanabuddhisterne lader dog festen vare i tre dage, hvor hver begivenhed fejres særskilt en dag). Denne fest er den eneste buddhistiske fest, som den indiske regering har erklæret for offentlig helligdag.

Bodhi-dag, specielt inden for mahayana fejres Gautama Buddhas endelige oplysning, da han sad i meditation under Bo-træet i Bodhgaya. Festen afholdes i december.

Lysfesten ved fuldmåne i februar, hvor pilgrimme går til de buddhistiske helligdomme for at bede og synge og ofre. Ved mørkets frembrud går de derefter i procession med mindst 1001 lys, lamper eller fakler.

Ullambana, en fest for de døde hvor man til dem ofrer bl.a. te og vand, og man sætter lys til deres ære, så deres evt. hvileløse ånder kan finde den rette vej. Festen holdes den 15. i den syvende måned, dvs. i juni/juli måned.

Vassa er en fest, der markerer Gautama Buddhas første prædiken i Benares om De Fire Ædle Sandheder, hvorved han satte lærens hjul i gang. Tidspunktet for festen varierer meget, da den skal falde i en regntidsperiode. Det var netop, når monsunen kom, at munkene trak sig tilbage på bestemte steder, og det var på disse tidspunkter, at Gautama Buddha belærte sine disciple.