Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

chakravartin

Betyder helt bogstaveligt "hjul-ruller" og er en gammel indisk titulering af en verdenshersker. I buddhisme har det betydning, at ordet både kan betyde en verdenshersker og en hjul-ruller, da man ser Gautama Buddha som begge dele. Han var den, der satte lærens hjul (Dharmachakra) i gang, og han blev således en verdens(be)hersker.

Ved Gautama Buddhas fødsel spåede man, at han enten ville blive en chakravartin eller en asket. Faderen, der var konge, håbede på det første, og hans forhåbninger skete fyldest, blot på en anden måde end forventet. Gautama Buddha blev netop en Verdenshersker ved at kunne beherske verden eller erkende den som relativ, og han satte lærens hjul i gang under Benaresprædikenen.