Hebraisk "fromhed". Bevægelse inden for jødedommen som opstod i Østeuropa i 1700-tallet. Chasidismen lægger vægt på et fromhedsliv, der indbefatter streng overholdelse af budene, men som også indebærer, at hele livet og alle handlinger betragtes som en gudstjeneste. Gudstjenesten skal udføres med oprigtighed og ægte følelser snarere end under fastlagte rituelle former, fx bestemte bønner.
Siden midten af 1600-tallet, hvor der under et kosakoprør fandt en omfattende massakre sted på den jødiske befolkning i Østeuropa, havde der eksisteret chasidiske grupper, men det var fra midten af 1700-tallet, at bevægelsen fik sin udbredelse til større dele af den jødiske befolkning i området. Den bredere bevægelses grundlægger var Israel ben Eliezer (ca. 1700-1760), en chasid og mystiker, der prædikede, at inderlighed i tilbedelsen af Gud var vigtigere end intellektuelt prægede religiøse studier. Israel ben Eliezer fik tilnavnet Baal Shem Tov, som betyder Det Gode Navns Herre.
Chasidernes mål er at opnå en samhørighed med Gud. Gud, universet og menneskene opfattes som en helhed, en ide, der er inspireret af den jødiske mystik, kabbala, herunder den lurianske/sefardiske retning. De ydre grænser, der synes at være mellem Gud og menneskene, mener chasiderne, kan overskrides ved inderlig og ekstatisk bøn. Der benyttes ofte sang, musik og dans, som dels udtrykker glæden over Gud, dels kan være med til at fremme koncentrationen om bønnen og gudsdyrkelsen.
De chasidiske rabbinere (tzaddik) blev betragtet med langt større ærbødighed end inden for traditionel jødedom, og om nogle opstod der en veritabel personkult, som stadig findes i enkelte chasidiske samfund.
Chasidismen vandt stor udbredelse blandt de østeuropæiske jøder, og også en del rabbinere lod sig inspirere af dens ideer. Der var dog også kraftig modstand imod bevægelsen (mitnagdim), hovedsagelig fra lærde, der fastholdt studierne og de autoriserede bønner som grundlaget for jødedommen. Modstanderne anså chasidernes dans, tilbedelsen af de chasidiske rabbinere, nedvurderingen af de traditionelle Tora-studier og en udbredt overtro, fx ved brug af amuletter o.l., som frivole, useriøse og en trussel mod troen og traditionen.
De største chasidiske samfund findes i dag i USA og Israel.