Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

civilreligion

Den civile religions funktion er at knytte en befolkning sammen i følelsen af at være "en nation". Betegnelsen "civilreligion" dækker de forestillinger, symboler og ritualer, der forholder sig til fortiden, nutiden og/eller fremtiden, som knytter et folk sammen i et fællesskab, og som transcenderer (overskrider) kulturelle, religiøse, etniske og politiske grænser mellem forskellige grupper i samfundet.

De fleste sociologiske teorier omkring civilreligion, fx Robert Bellahs fra 1967, beskæftiger sig med amerikansk civilreligion. Det amerikanske samfund har siden sin fødsel i 1783 (Uafhængighedserklæringen) været et pluralistisk samfund, dvs. et samfund der består af mange forskellige etniske, religiøse og kulturelle grupper af borgere, som fra statsdannelsen skulle leve sammen trods disse forskelle. Mange andre samfund i den vestlige verden har undergået forandringer fra at være forholdsvis homogene samfund med et defineret normgrundlag, som hovedparten af borgerne kunne tilskrive sig. Dette er ikke tilfældet med USA, og der har således siden løsrivelsen været behov for et normgrundlag, som de fleste kunne slutte op om. Det blev formuleret af USAs "founding fathers", som tog udgangspunkt i den kendsgerning, at hovedparten af det nye lands indbyggere var kristne i en eller anden forstand, hvorfor den nationale identitet blev opbygget omkring en række hændelser i den unge nations historie. Disse blev placeret i en bibelsk referenceramme, fx det udvalgte folk, det lovede land, Exodus (udvandringen); symboler som henviser til forestillingen om, at Gud har sluttet en særlig pagt med det amerikanske folk. Gud, som er nævnt i forfatningen, holder hånden over USA, og pga. denne pagt er lovbrud ikke blot brud på fællesskabet med medborgere, men mod Gud. De amerikanske præsidenter tages da også i ed på en erklæring, der ikke primært sværger lydighed over for folket, men over for Gud. Amerikansk civilreligion har ligesom andre religioner sine ritualer. Disse udfoldes fx i mange af de amerikanske offentlige ceremonier såsom Memorial Day, Uafhængighedsdagen d. 4. juli og indsættelse af præsidenter. Religionens symboler og hellige steder er fx Capitolbygningen i Washington og Uafhængighedserklæringen samt civilreligiøse figurer, bl.a. nøglepræsidenter som George Washington, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og John F. Kennedy og folkelige heltefigurer som fx David Crockett.

Civilreligiøse elementer er kendt inden for de fleste samfund, hvor fælles transcenderende symboler er med til eller forsøges mobiliseret for at opbygge nationer og fælles bevidsthed blandt befolkningen. I Mellemøsten har der været omfattende forsøg på at skabe en fællesislamisk eller fællesarabisk identitet, som kunne medvirke til harmonisering og fred mellem enkelte lande og religiøse grupper. I Danmark er fx fejringen af kongehuset (aktivitet på Amalienborg Slotsplads ved royale fødselsdage, Dronningens nytårstale mv.) et eksempel på civilreligiøse symboler og ritualiserede begivenheder, som knytter danskerne sammen i følelsen af at være en nation.